Vi havde en god og nem flyvetur til Kota Bharu, den nærmeste by med lufthavn til øerne. Vi var nødt til at købe lidt morgenmad i lufthavnen i Kuala Lumpur og brugte 80kr på et par pølsebrød, crossanter og juice, og endte med at måtte smide maden ud, fordi det var så klamt. Så da vi nåede frem til Kota Bharu omkring kl. 11.15 var vi godt sultne, men vi havde fået arrangeret kørsel til speedbåden ud til øen, og der stod en mand og ventede på os med vores navn på et skilt. Han var enormt flink, og vi havde en hel minibus for os selv. Vi blev kørt hen til det Thailandske konsulat for at få lavet visum til Thailand, men de lukkede efter 10min og vi skulle have taget pasbilleder og fotokopier af vores pas. Vi kørte hen og fik taget billeder og kopier og kørte så videre til transitbyen, som lå overraskende 45 min kørsel væk. Vi vidste ikke om kørslen var inkluderet i værelsesprisen og havde derfor ikke spurgt om prisen før vi kørte, og vi blev godt snøret! 130mr (260kr) for en taxitur, som vi nu har fundet ud af ikke burde have kostet meget mere end 50mr! Så det satte lidt en dæmper på humøret, for den tur der virkede billig endte med at blive lidt dyr! En af grundene var også at flybilletterne kun kostede 68mr pr mand (140kr), men da jeg bestilte dem kom der lige lufthavnsskatter oveni samt gebyr for at vælge sæder, for at checke ind, for at have baggage med, for at betale med creditkort og sådan blev det bare ved, så billetterne endte med at komme til at koste 300mr (600kr) for 2 pers, hvilket dog stadig er billigt. Men + shuttle, bus, taxi, speedbåd til overpris så blev det lige dobbelt så meget oveni! Nå, vi ankom dog sikkert til Pulau Perhentian Basar, Tuna Bay, og blev indlogeret i vores hytte ved D'ayumni house - et sted Ida havde været så god at finde til os, for jeg kunne ikke finde nogle steder på øerne til vores budget. Hytten var drønvarm, for elektriciteten er kun tændt mellem 19.00-07.00 og dermed også lyset, airconditionen og det varme vand. Vi lagde os straks ud på solsengene ved vandkanten og nød en rigtig god frugtshake, efter at have fået en omgang ris på 1 af de 3 restauranter på vores strand. 

Vores værelse bar ikke rigtig præg af luksus, men p.g.a. at vi er her uden for sæsonen fik vi overnatningen til 80mr pr nat i stedet for de normale 160mr. Håndklæderne var plettet, hytten lugtede af surt træ, myrer på størrelse med Peters tommelfingernegl kravlede rundt på gulvet og på badeværelset og der var helt mørkt i værelset fordi der kun er 2 små vinduer. Da vi kunne tænde lyset kl. 19.00 gik jeg over og tændte for airconditionen og i det samme væltede det ud med små myrer og hvide larver fra airconditionen og de landede på mig og ud over den ene seng. Føj et førstehåndsindtryk! Vi ville lige sove på det (i den anden seng vel at mærke) og så finde ud af om vi skulle flytte hytte eller resort eller noget. Men i dag er det som om at det hele er blevet ligegyldigt. Damen, der har D'ayumnihouse er super flink og rigtig sød, og ordnede straks airconditionen, gjorde rent på værelset igen, fjernede myrerne på værelset og gav os ekstra håndklæder. Vi kunne leje nyt snorkleudstyr og svømmeveste til os begge for 40kr om dagen (meget billigt). Vi kunne læse os til på Tripadvisor, at der var de samme problemer på de andre hoteller på øen, og deres priser startede på 150mr pr. overnatning. 
Efter at have sovet længe fik vi lidt morgenmad og kom så ud i det dejlige, varme turkisblå vand, og der gik ikke længe før vi så de første fisk. Vi havde næsten glemt hvor fedt det var at snorkle! Der var Nemofisk i hobetal og en masse andre, sjove og farverige fisk. Vi så også to Cuttlefish. Selve korallerne her er temmeligt smadret af turister og både, og hele vandkanten er fyldt med ødelagte koralstykker. Mange steder lå der rustne dåser, papir og Peter nåede at hugge en cigaretskod fra nogle fisk, som kæmpede om at få den at spise. Så de virker ikke så beskyttende overfor koralrevet her, som mange af de steder vi var i Australien. Men her er bare så smukt alligevel. Lidt længere henne af stranden er der et helt andet paradis af andre koraller og fiskene er vant til turisterne og kommer helt tæt på - vi fandt ud af, at det var fordi, de var vant til at turisterne kom med toastbrød til dem, og så gik de helt amok. Det var bare så sjovt. 

Lige nu sidder jeg i skæret fra solnedgangen i skyggen af palmetræer og skriver bloggen. Her er intet mindre end paradis, og værelset - tja, vi har ikke givet særlig mange penge for det og nu er det rent og pænt igen. Vi bruger det jo også kun om natten, så ligemeget med den aircon om dagen! Vi er i paradis for omkring 400kr pr dag for 2 mennesker incl mad og drikkelse!! Hvad kan man mere forlange? 

Ida - nu er bloggen blevet opdateret - og BananaGardenHome er bestilt fra d. 4/3-8/3 - Vi ses om en uges tid!! :) Wee! (p.s. tag en stor, tom kuffert med til vores lort ;))

 
Så Ida, nu bliver der opdateret! :) 

Kuala Lumpur havde svært ved at imponere efter Singapore, som havde taget os med storm. Første indtrykket betyder altid meget, og efter den besværlige tur hen til hostellet og den klamme aftensmad, var vi ikke imponeret. Men som du altid siger Mor, så skal vi ikke sammenligne og bare nyde nuet og i stedet nyde foreskellene, og det sagde vi meget til hinanden, det hjalp til at vende stemningen lidt. Hostellet Sunshine Bedz i The Golden Triangle, Bukit Basar, var super godt og billigt. Det kan klart anbefales! Det lå super centralt, og da der ikke rigtig er noget metrosystem i byen, var vi glade for at alt var i nogenlunde gåafstand. Vi brugte de første par dage med at skimme alle indkøbscentrene, for desværre at finde ud af, at priserne på mærkevarer og elektronik var det samme prisleje som i Danmark, mange steder endda dyrere. Kopier af alt muligt fik vi nærmest smidt i hovedet, men det var også noget værre skrald, så vi endte med ikke at købe noget. Vi gik en tur op til de berømte Petronas Towers og var et smut i biografen. De tager det virkelig alvorligt med den der aircondition - alle steder indendørs vælter det ind med aircondition, hvilket er superlækkert, når man lige kommer udefra 30 graders varme. Men når man sidder stille i sit tynde sommertøj bliver det hurtigt drønkoldt, og i biografen var det næsten som om det blæste ind med kold luft, så jeg sad og hundefrøs i 2 timer! Det skal jeg lige huske at tage i betragtning til en anden gang, så jeg kan tage varmere tøj med :)

Vi fandt heldigvis en Foodcourt i et center lige ved vores hostel, som lavede rigtig fin mad, så der spiste vi resten af ugen. Jeg fik prøvet et par retter, som var "a little spicy", og min mund var ved at brænde af - jeg er jo slet ikke vant til det stærke mad, så der skal ikke meget til for at brænde mig af :). Men det smagte ellers fint, så håber jeg vænner mig til det stærke.

En aften gik jeg en tur alene, da Peter havde meget ondt i hovedet og blev tilbage på hostellet, og jeg ville tage op i Menara KL Tower, det 4. højeste tårn i verden. Jeg ankom dog lige 15 min for sent, de havde lukket tidligere, end jeg havde regnet med. Så gik jeg i stedet hen og så Petronas Towers badet i aftenlys, og det var et flot syn.

En af dagene brugte vi på at køre en tur ud i udkanten af byen, for at se Batu Caves. At komme derud var næsten en videnskab i sig selv, da man skal med forskellige togselskaber, købe forskellige billetter og prøve at finde vej mellem stationerne med mega dårlig skiltning (vi endte med at følge i hælene på andre med mapper og tasker og så fandt vi til sidst frem). Togene kører virkelig langsomt, og der kommer kun et nyt ca. hver halve time, så det tog over en time at komme frem. Batu Caves er nogle 400 millioner år gamle kalkstensgrotter, som er hellige for hinduisterne. Der står en flot, kæmpestor "guldstatue" foran indgangen til grotterne, som ligger for toppen af 272 trin. Inde i grotterne, som er nogle kæmpe rum, er der placeret forskellige, religiøse figurer som er nogle hellige for hinduerne. Jeg synes nu der så lidt tarveligt ud - skrald overalt, grimme gelændre rundt om de fine figurer, duer med bylder i hele hovedet hoppede rundt mellem en masse aber. Aberne var nu søde og sjove nok og vi fik taget en masse billeder af dem - men så var der en nærgående abe, der hoppede op af en dame og sad fast på hende i 7-10 sekunder og hun skreg helt vildt. En abe sad på et gelænder og kiggede på mig, og pludselig pissede den, og pissede dermed ud over sig selv og dens hænder og fødder. Så fik jeg kigget ordentligt efter og mange af aberne var ret usle og lusede i pelsen, og jeg tænkte, at dem skulle jeg ikke have nærkontakt med, så jeg blev ret opmærksom på, når de kiggede på mig og troede, at jeg havde mad. Men det var nu et meget sjovt besøg.

Sidste dag hoppede vi på en "Hop on, hop of"-sightseeing bus, som kørte rundt i hele KL og stoppede 23 steder. Vi hoppede af i Chinatown og jeg fik købt den obligatoriske kopitaske og kopipengepung, med Peter ved siden, der krummede tæer over alle de forfærdelige plastikkopier, der hang overalt. Han kan slet ikke med kopier, men måtte finde sig i at prutte en taske ned for mig, så jeg fik den til halv pris. Han kan næsten ikke se på tasken, så grim synes han den er, og jeg har lovet ham at smide den ud, når han giver mig en ægte en af slagsen :)

Næste stop på ruten var Fugleparken. Vi synes, at det var lige dyrt nok for vores budget, men vi ville også gerne se nogle af de sights KL tilbyder, så vi købte indgang alligevel. Desværre var det første vi så en masse smukke fugle (papegøjer, kakaduer, ugler og andre farverige fugle) som sad på nogle pinde og bare ventede på at blive blitzet af alle turisterne. De så så sørgelige ud og det lignede, at en af uglerne havde fået klippet i vingerne, så den ikke kunne flyve - vi spurgte nogle vagter, hvorfor fuglene ikke fløj væk og fik det svar, at det var de optrænet til, fra de var unger. Det er sikkert rigtigt nok, men det var så sørgeligt at se på. Ved siden af var der en masse smukke og store rovfugle, men deres bure var bare så små, at de nærmest ikke havde plads til at flyve fra den ene gren til den anden. Oven i det hele begyndte eftermiddagsregnen at vælte ned (som på klokkeslet) og så blev det hele lidt mere miserabelt. Jeg er helt sikker på, at parken er en af de flottere fugleparker der findes, der var en masse (lidt for mange visse steder) "frie" fugle inden for nogle kæmpe volierer, der var vandfald og små søer og masser af grønt. Vi har snart været i mange zoologiske haver og jeg må snart se i øjnene, at jeg i virkeligheden ikke rigtig bryder mig om konceptet med dyr i bur for vores skyld - mange af dyrene har det sikkert fint, jeg bryder mig bare ikke om tanken, at det ikke er deres naturlige miljø…

Vi fik ellers et godt overblik over byen ved at tage Hop-on-hop-of bussen gennem byen. Jeg vil anbefale, at man gør det i starten af ens ophold, så man får et overblik over hvad der er at se og hvad man har lyst til at komme tilbage til.

Vi sluttede turen af med at shoppe lidt i det kæmpe indkøbsenter KCCL, der ligger ved Petronas Towers. Der var pakket med gode skoforretninger, og skoene var mega billige, så jeg fik alligevel købt mig et par stykker, selvom jeg jo skal slæbe på dem.

Torsdag d. 23/2 skulle vi videre fra Kuala Lumpur. Vi havde haft et godt ophold, men byen havde ikke rigtig vundet vores hjerter. Der er nogle enkelte ting, som jeg synes er vigtigt, at en storby indeholder, for at vinde point, og det er bla. transport. Det fungerer ikke rigtigt i KL. Det er også en forholdsvis "ny" by, og den er kun igang med at blive moderniseret. Når de får forbedret transportsystemet får den en karakter opad fra mig :). Byen virkede også lidt ussel mange steder, rigtig mange fattige mennesker i gadebilledet, gader der stank af lort og alt for mange kopivarer i "rigtige" butikker, så det var svært at se hvad der var hvad. Men byen har også nogle gode sider, smukke steder som Petronas Towers og park, lækkert med airconditionerede centre overalt, godt og bredt udvalg af varer, mad, biografer m.m. og et meget vibrerende og spændende liv i gaderne, især om aftenen.

Vi havde valgt at flyve videre til næste destination, Perhentian Islands, da flybillettere viste sig at være meget billige med Air Asia. Men transporten i KL er ikke så ligetil... De søde damer i receptionen sagde, at der var to lufthavne, og at den vi skulle hen til tog mindst en time at køre hen til, og der kørte ingen tog derhen til. Taxi ville koste 80Mr (160kr), hvilket vil sige mere end selve flybilletten! Vi kunne så tage en shuttle, som kun kostede 20mr pr. mand (40kr). De hentede os 4 timer før afgang (!) så selvom vores fly først var kl. 10.20 blev vi hentet kl. 06.00 - det har jeg aldrig prøvet før fra en storby! Det virkede som en god service, men vi blev selvfølgelig afleveret ved den forkerte lufthavn (på trods af at vi havde nævnt vores endestation 3 gange) og måtte tage yderligere en bus, vente på den i 20 min og køre med den i 1/2 time for at nå til den rigtige lufthavn, og vi var heldige at være i god tid, så vi nåede vores fly alligevel. Når enden er god er alting godt :)

 
Se billeder fra Singapore HER

Billeder fra Christchurch HER
 
Da vi stod af metroen fandt vi den nærmeste bus, hvor der stod Larkin på - det skulle være transitbyen i Malaysia. Efter kort tids kørsel skulle vi gennem tolden med al vores baggage, og så finde den samme slags bus på den anden side - puha et postyr. Så kørte vi igen i kun 5 min og skulle nu igennem paskontrollen - hvor det viste sig at jeg havde smidt et stykke vigtigt papir ud, så jeg blev først med op på et kontor, hvor de måtte udfylde et nyt til mig! Efter 20 min var jeg igen forenet med Peter, som stod og ventede på mig i 30 graders varme. Så på bussen igen og mod Larkin. Da bussen trillede ind på busstationen var den knap nok standset, før den blev boardet af  nogle ivrige sælgere, der ville have os på deres bus til Kuala Lumpur. De blev ved at hoppe rundt om os og pege og snakke, men vi valgte nu at tage med det selskab, som vi havde fået anbefalet, Transnational - som faktisk også var billigere end krejleren! Bussen mod KL gik heldigvis efter 10 min så vi skyldte os at flygte ind i den lækre bus med aircondition og 5 1/2 time efter var vi i KL. Turen var god og forløb uden problemer. Men... At komme videre fra bustationen skulle vise sig at være mere besværligt end vi troede. Vi købte en metrobillet og kom til KL sentral, hvor vi øjensynligt skulle skifte tog til hostellet med en anden toglinje - men toglinjen var ikke til at finde, når man spurgte folk fik vi forskellige svar og til sidst stillede vi os i en timelang kø til en budgettaxi. Da vi endelig kom om bord i en taxi, var vi så heldige at få en chauffør, som ikke kunne hverken tale eller forstå engelsk ordentligt, han havde ikke fattet hvor vi skulle hen, på trods af han havde en printet billet med gadenavnet på, og han kunne ikke tyde et kort! Vi kørte rundt i Kuala Lumpurs lede trafik i over en halv time og sad fast i trafikprop efter trafikprop, folk dyttede og kørte som gale, mens en monsunregn væltede ned over byen og taxien og lynene flængede den mørke himmel.Vi kom næsten op at skændes med chaufføren (jeg blev fandme gal) fordi han påstod at vi havde sagt at vi skulle et andet sted hen, så han havde kørt et forkert sted hen. Undervejs fik jeg øje på nogle gadeskilte, og vi endte med bare at hoppe ud af taxien og gå hen til hostellet, som vi heldigvis var kommet tæt på, men var begyndt at køre væk fra i de ensrettede gader.Endelig omkring kl. 20.30 nåede vi frem til hostellet Sunshine Bedz og blev heldigvis meget positivt overrasket, det var et superlækkert hostel - og her er vi endnu! Vi gik tilbage ud på gaden, hen til en mad-gade, og bestilte noget streetfood. Vi fik bare kylling og ris - det sikre valg, men kyllingen var fyldt med ben, der var blodige, og kødet var lidt klamt, så det var ikke den bedste oplevelse - og superbilligt var det heller ikke - øllen alene kostede 40kr! Der blev vi lidt overraskede. Vi tog tilbage til hostellet til en dejlig nats søvn i lækre, airconditionafkølede værelser.I dag vågnede vi sent og har bare taget den med ro. Regnen har stået ned i stænger hele dagen, så vi tog hen til et par shopping malls, som der er rigeligt af her i vores område. Vi blev dog hurtigt igen overraskede over priserne - elektronik var samme pris som i DK, nogle gange dyrere (også pga vi ligner nogle hvide, rige svin, så ryger priserne lige op i vejret) - sjovt nok stod der ikke priser på noget af elektronikken, så man skulle heletiden spørge, og det var tydeligt at de bare stod og fandt på. Vi gik videre for at finde billigt tøj, men igen skuffede priserne, kun Converse-sko kunne vi finde lidt billigere. Jeg har bare nok misforstået at alt her skulle være halv pris, for det er ret dyrt meget af det. Dog kan vi komme i bio for 30 kr, en Magnum koster kun 10kr, en sodavand 5kr og der er masser af billig-crap og kopivarer. Det er nok også godt nok at vi ikke får smidt tingene i nakken her, for ellers ville vi nok bare have købt for meget, og vi kan alligevel ikke bære det!Vasketøjet fik vi afleveret på et vaskeri og kan hente det om 2 dage - det var godt nok nemt! Det bliver nok en service vi bliver glade for i længden :)
 
Så er vi på vej mod Malaysia. Vi sidder i metroen og skal temmelig langt for at nå til en busstation, hvor vi skal tage bussen til Kuala Lumpur. Vi havde ellers regnet med at skulle hen til en ø på østkysten, Pulau Tioman, men efter en del undersøgelser konkluderede vi, at det ikke var så godt at tage derhen, fordi det stadig er Monsun-tid, hvilket gør vejret uforudsigeligt og bølgerne meget store - og når vi samtidig læste, at færgerne ikke gjorde så meget i sikkerhed, samt læste et par ubehagelige anmeldelser fra færgeovergangen, besluttede vi at droppe denne ene ø - vi kommer nok til at se rigeligt med øer.
Singapore by har ellers været en fantastisk oplevelse. Vi sov på et fint hotel, The Mitra, hvor det eneste problem var knirkende senge, og at vi skulle flytte værelse hele tiden, fordi vi ikke havde booket i forvejen, men bare heletiden forlængede vores besøg med 2 dage.
Vi mødte et par fra Tyskland, Klaus og Mara, som vi kom til at snakke lidt med. De skal den samme vej op gennem Asien, så vi kommer nok til at støde ind i dem undervejs. Vi tog sammen op til The Altitude Bar på 70. etage på et hotel, hvor vi fik en Singapore Sling (jeg fik det gjort Gamle!) og nød udsigten over Singapore by night.
Vi fik gået rundt og set meget af byen, som er meget pæn, ren og moderne. Der er ALT for forbrugeren, men det koster stadig - priserne er ikke meget lavere end i Danmark med mange ting. Dog endte det med at Peter overbeviste mig til at købe en Desigual- kjole, som dog var 1/2 pris af den danske, og Peter fik købt noget fint fra Abercrombie & Fitch. Vi fik også spist en masse forskelligt mad, og stadig overrasker det asiatiske køkken positivt, det er meget få gange jeg har fået noget, jeg ikke brød mig om. Især Sushi er superlækkert her. Vi tog hen på en restaurant, Standing Sushi, hvor vi spiste frokost og kom tilbage til aften, fordi det var så godt! Og det er stadig meget billigt, især sammenlignet med danske priser.
Vi tog også på museum - Art and Science museum, hvor vi så en udstilling med Titanic - en masse genstande der er bjærget fra skibet 3 km nede på havbunden og en masse historier fra de overlevende. Det var ret spændende. Vi sad også og så et superflot lys- og vandshow, hvor lys kastet op på vandkaskader fortalte en historie, mens god musik bragede ud af nogle lækre højtalere og sæbebobler svævede rundt over vores hoveder. Det var ret flot.
Vi er næsten helt kede af at skulle videre, men der venter en masse andet nyt, og jeg er rigtig spændt på at opleve Malaysia. Nu bliver det jo en ny storby, men sikkert en anden oplevelse alligevel - ikke to storbyer er ens. Og forhåbentligt billigt! :)
Denne tur mod Kuala Lumpur bliver lidt anderledes end vi plejer - dog har vi booket hostel, men vi ved endnu ikke hvilken bus vi skal tage eller hvad vi skal gøre - vi har indtil nu haft booket alt og vidst hvor vi skulle tage hen, men nu bliver det mere "rigtigt" - at tage en på busstationen og bare tage den første og bedste bus mod Kuala Lumpur... Vi kunne have booket en Coach helt henne fra hostellet, men vi var lidt sent ude, fordi vi stadig prøvede at finde en bus mod Mersing i går, indtil vi fandt ud af at næsten ingen selskaber gik derhen, p.g.a. monsunen. Så nu prøver vi bare! :)

 
Nu har vi været i Singapore i 3 dage og vi har nået at se en hel del. I dag var vi i Singapore Zoo. Måske et dumt valg på en søndag, og der var også rigtig mange mennesker, men det var en kæmpestor Zoo, så det føltes ikke så slemt hele tiden. Vi skal dog til at vænne os lidt til varmen igen - ca. 30 grader, og det slog os lidt ud i Zoo'en, fordi vi ellers mest har bevæget os rundt i aircondition. Jeg har aldrig været rigtig glad for zoologiske haver, fordi man er i tvivl om, om de dyr der er der, har det så godt som de ville have det i det fri - det er så kunstigt, mange af de dyre-gårde som dyrene befinder sig i, og er ofte slet ikke store og naturlige nok for dem, virker det til. Singapore Zoo var dog en kæmpe park og det virkede som om, at mange af dyrene - især aberne, havde rigtig gode levefaciliteter. Vi nød synet af de mange flotte dyr, dog kan vi begge mærke at det ikke føles rigtigt at kigge på de indespærrede dyr, man ønsker dem langt væk til deres naturlige levesteder. Jeg er dog stadig sikker på at dyrene har det fint og trygt i deres Zoo-hjem, så jeg ikke behøver at have ondt af dem, men vi kortede nu alligevel besøget lidt tidligt af og tog tilbage til centrum og fik Sushi for 2. gang mens vi har været her! Ja ja, jeg prøver rigtig nogle ting her. Uha Birgitte, du ville blive så misundelig, hvis du havde set de fine Sushi-tog vi har spist fra :) Vi har dog også prøvet noget andet asiatiske mad, hvor vi ikke var så heldige - hvordan kan man lave en ret, der smager af hestestald?? Vi skal nok lære hvad der er godt at bestille efterhånden.
Vi har fået købt en Lonley Planet bog over Malaysia og er ved at udtænke en rute gennem landet. Vi bliver 2 dage længere i Singapore og regner så at tage med tog til Mersing og derfra ud til en ø, der hedder Pulau Tioman. Dernæst tager vi videre til Kuala Lumpur og får oplevet en Malaysisk storby. 
Singapore er ellers en rigtig storby. Fint og lækkert metrosystem, kæmpemæssige indkøbscentre, flot og moderne arkitektur, mange gode sightseeing steder, masser og atter masser af mennesker, brede fortove, musik og gadeoptræden. De asiatiske mennesker her er bare supersmarte synes jeg. De er alle, unge som gamle, super slimme og veltrænede og går i rigtig smart tøj -tøjet sidder nok også lidt bedre på deres kroppe end på den gennemsnitlige dansker. Det er nok deres madvaner der gør hele befolkningsgruppen så fitte at se på, det er bare bemærkelsesværdigt når man endelig får en halvtyk asiater af se, så står han virkelig ud fra gruppen.
Det er ikke specielt billigt her i Singapore. Det er nu heller ikke dyrt, men vi er ikke nået til Malaysia og Thailand priser endnu. Vi var inde i en sindsyg forretning i dag, som hedder Adercrombie & Fitch - et amerikansk tøjmærke, hvor butikken nærmest ligner en natklub. 2 fyre med en skjorte hevet op af bukserne i den ene side stod på hver side af døren og gennem indgangen skulle man forbi en ribbet fyr i bar overkrop. Det næste man blev mødt af var en dunst af herreparfume og tordnende høj diskomusik. Tøjet var ret fedt, men stadig lidt dyrt - ihvertfald til vores budget. "desværre" har vi heller ikke plads til noget, så vi kan ikke gå shop-amok, selvom her er mange superfede ting her. 
Vi afsluttede dagen i dag med en tur i bio, vi så Safehouse. Det er nu rigtig rart at slappe helt af med en film i ny og næ :)

 
Så er der blevet uploadet lidt pingvinbilleder...
Vi var ude for at se byen i går, men endte hurtigt ved Sentosa Island, som er en lille ø lavet om til et kæmpe forlystelsesområde! I dette kæmpe område var også indlejret Universal Studios Singapore, så det endte vi med at bruge hele dagen på. Der var nogle fantastiske genopfriskelser fra Universal Studios LA, selvom det er 7 år siden jeg var der, kunne jeg godt genkende mange af tingene - men mange ting var også anderledes og nye ting var kommet til. Universal Studios skuffer aldrig, fantastisk og fuldt gennemført temapark. For første gang i alle i themeparks jeg har været i, smagte maden der rigtig godt! Jeg er sikker på at jeg ender med at blive vild med asiatisk mad, selvom jeg godt ved at jeg har sagt andet hjemmefra :)
Det skal lige siges at lige før vi tog afsted fra Christchurch oplevede vi noget vildt! Vi lå i vores nye, rigtige seng i vores motel, efter vi havde afleveret vores gode, lille bil og skulle til at sove, da vi pludselig kiggede meget forbløffet på hinanden - i ca. 4-5 sekunder havde sengen rystet under os og vi havde for første gang oplevet et lille efterskælv. Det var selvfølgelig ingenting sammenlignet med et jordskælv, og der havde vist været flere tusinde efterskælv siden jordskælvet sidste år, men når man oplever det for første gang, var det meget vildt og meget mærkeligt.
Vi er på et ret fint hostel "A Beary Good Hostel", men vi havde booket for sent og må nu til at skifte hostel, da der ikke er plads her mere. Det næste hostel vi har fundet har ikke internet, så nu skynder jeg mig lige at opdatere lidt.
Singapore er indtil videre super fed, meget smuk og charmerende og jeg glæder mig til at se mere af byen.
 
Vi er nået sikkert frem til Singapore, og vi er nu på vej ud at udforske byen, så I får en opdatering senere, vil bare sige at vi er kommet godt frem. Billeder fra Routeburn er uploadet HER
 
Søndag d. 5/2
Vi kørte fra Queenstown efter at have nydt kaffe og kage på Patagonia ved havnen. Vi ville gerne have været et smut på Steward Island, hvor man kunne gå ture og nærmest være sikker på at se Kiwier i det vilde. Men som vi snart har erfaret overalt i verden, er der ikke noget, der er gratis, ikke engang gåture i naturen. At komme med færgen retur, samt blive transporteret rundt på øen ville blive en undseelig udgift, så det er endnu en af de ting, vi må have til gode - New Zealand er helt sikkert et sted, der er værd at komme tilbage til, selvom det ligger på den anden side af jorden! I stedet valgte vi at køre så langt sydpå vi kunne komme i bil, og endte efter en gammel venindes råd i Curio Bay, hvor det skulle være muligt at spotte vilde gul-øjede pingviner - verdens mest sjældne pingvin! Vi kom igen langt væk fra byer og ud hvor kragerne har madpakke med og overnattende på en campingplads imellem en masse siv på en vindblæst sandspids. Før solen gik ned, gik vi hen til den klippestrand, hvor pingvinerne skulle komme op af vandet ved tusmørke, for at gå ind til deres reder på land. Vi så ca. 7-9 pingviner i alt og kom ret tæt på nogle af dem, der lå og sugede lidt af den sidste sol til sig. De var simpelthen bare så fine! De nåede ca. op til min knæhøjde og der var nogle store unger imellem dem, som stadig havde blødt dun om halsen. De var ret nysgerrige og lod sig heldigvis ikke mærke af, at der stod en lille flok mennesker og kiggede på dem. Det værste er, hvis man kan mærke at man forstyrrer dem, for man vil for alt i verden ikke ødelægge noget for dem, så de ikke har lyst til at være der mere. Det er det værste med dyr i det vilde, nogle turister er bare egoistiske eller bare dumme - fodrer dyrerne, selvom de ikke kan tåle at blive fodret, blitzer dyrene i øjnene med deres lede kameraer og går for tæt på, så dyrene føler sig utrygge. Det er en balance hele tiden, og det må og skal være på dyrenes præmisser, selvom det vil betyde, at vi mennesker får sværere ved at komme helt tæt på dyrene. Det vigtigste er nu, at dyrene har det godt. Men vi havde heldigvis en rigtig god oplevelse med pingvinerne, og kunne sidde i lang tid og observere dem, mens de puslede rundt, tog sol og kluntet gik rundt over klipperne. Det var ganske fantastisk.
Curio Bay er meget smuk. Omgivet af idylliske bakketoppe hvor får, køer og heste går som shiluetter i solnedgangen og det vilde hav, der kaster sig ind på de dramatiske klippeblokke, der gnaver sig ud i vandet... Håber I kan forestille jer det. Jeg brugte morgenen på at sidde ude på en klippe og bare kigge på de kæmpemæssige bølger der eksploderede mod klipperne - indtil jeg tilsidst blev jaget væk af sandfluerne. Sandfluer er nok det absolut VÆRSTE ved New Zealand - nogle små, sorte sataner, der bider sig ind i din hud og efterlader en stor, kløende bule, der ikke lader sig kløestille af hverken kradsen ellerdiverse cremer. Det bliver ved med at klø i over en uge og man kan hurtigt nå at få 15 bid bare på den ene fod/ankel - hvilket har resulteret i at både Peter og jeg efterhånden har to store sår istedet for ben tilbage... Ret klamt, ved jeg godt, men et råd til folk, der har tænkt sig at tage til NZ: HUSK heletiden at smøre jer ind i insektspray! Men når det er sagt, kan jeg faktisk ikke komme i tanke om noget andet overhovedet, der er dårligt ved NZ!
På vej mod Dunedin, stoppede vi ved en cafe nær Curio Bay, som hedder: Niagara Falls Cafe. Et sted vi havde fundet i Lonley Planet, som nok var det hyggeligste sted til dato vi har spist ved. Det lignede et almindeligt hus med have, drivhus og omgivet af marker. Solen skinnede varmt og vi satte os ud på den hyggelige terrasse og fik serveret en ordentlig omgang morgenmad. En hyggelig kat kom forbi (jeg blev bidt og kradset og Peter fik lov at nusse den- jeg bliver aldrig katteven!) og der var en dejlig hjemlig følelse over stedet, som faktisk havde været en skole engang! Maden var fantastisk, hjemmelavet, lokal og økologisk, umm!
Vi kørte videre til Otago Peninsula, lige ud for Dunedin, og kørte helt ud til spidsen, hvor vi så mange kæmpe albatroser svæve i blæsevejret lige over vores hoveder. Det var ret vildt at opleve. Vi fandt stedets eneste campingplads, fik fish'n chips til aftensmad og kørte derefter ud til en lille strand, for at se verdens mindste pingviner, Blå Pingviner, komme i land. Vi stod i ca. 10 min. før vi så en lille pingvin komme ind med bølgerne og lande lidt fortumlet på strandbredden blandt ca. 50 måger, som var på samme størrelse som den. Den var bare SÅ sød. Den ombestemte sig dog og svømmede ud i vandet igen. Vi fik senere af vide, at de normalt først kommer i land, når det er helt mørkt, så den var nok lidt for tidligt på den. Efter ca. 25 min. mere kom der en lille flok på 4 ind, selvom det stadig var lidt lyst. De tøffede rundt på stranden, så vi rigtig kunne nyde synet af dem, inden de forsvandt op i krattet til deres reder. Næste flok der kom, var en stor flok på ca. 25 og da var det blevet næsten helt mørkt. Pludselig væltede det ind med den ene flok efter den anden og jeg tror, at der ialt har været et godt stykke over 100 pingviner i alt. De vraltede op i krattet og op forbi os mennesker, der stod oppe på en afsats så pingvinerne kunne komme uforstyrret i land på stranden. Nogle af pingvinerne valgte at vade lige igennem menneskeflokken, for at komme hen til deres rede, andre gik tæt forbi. Det var ret sjovt at opleve. Til sidst var det dog ved at blive så mørkt, at man næsten ikke kunne se dem. Der var nogle frivillige hjælpere på stedet, der sørgede for at turisterne ikke generede pingvinernes vej til deres reder og fik stoppet dem, der ikke første gang havde fattet, at man ikke måtte bruge flash på kameraet, så det var rigtig fint.
Dagen efter kørte vi mod Christchurch, sidste stop på vores eventyr i New Zealand. Her sidder vi nu og slapper af på vores nye og sidste campingplads. Vi har været lidt rundbarberet kigge på byen. Sidste år blev byen ramt af et voldsomt jordskælv, og især centrum er stadig meget mærket af begivenheden. Overalt er der afspærringer og omkørselsveje og mange gader er stadig ikke repareret og bygningerne står ødelagte og tomme tilbage. Centrums butikker er genopbygget med farverige containere og budskaber om at genopbygge byen. Vi var også lige et smut forbi en pirat-minigolfbane, hvor Peter måtte se sig besejret, efter at have haft problemer i grotten, hvor piraten Yellow Beard blev holdt fanget, og som nok især Leif kan forestille sig, er en skuffet Peter med en golfkølle ikke sjov at være i nærheden af :)
I aften tager vi nok i bio igen, vi trænger til bare at slå hovedet fra og se noget film. :)
Vi skal videre til Singapore på torsdag, hvor vi flyver via Australien meget tidligt om morgenen og ankommer ca. kl. 18.00 i Singapore. Det er slet ikke til at forstå, hvor meget vi har oplevet her, og tiden er bare gået så stærkt at det nærmest er uhyggeligt! Dog er det samtidig mærkeligt at tænke på, at vi stadig ikke har brugt halvdelen af vores rejsetid endnu! Vi glæder os til sol og varme igen, men ellers er det vemodigt at skulle rejse fra dette fantastiske, eventyrlige, smukke land. 
Tillykke med fødselsdagen i dagGamle! :) Håber meget på at nå at ses i Thailand om en måneders tid! :)

 
Søndag d.29/1 blev vi hentet af en bus, der skulle køre os til rutens start. Det var ca.1 1/2 times kørsel væk fra Queenstown og vi blev hentet kl. 8.00om morgenen. Vi havde låst vores værdigenstande inde ved campingpladsens reception og parkeret bilen på vejen. Vi kørte gennem noget fantastisk flot landskab på vej hen til ruten, og kom bla. forbi det sneklædte bjerg, hvor Frodo og Co. Fra Ringenes Herre gik over før de vendte om og gik igennem bjerget istedet. Vi kørte også igennem dalen, som blev brugt til Isengaard og en masse andre scener, der blev optaget til Ringenes Herre. Vi var fremme ved rutens start og klar til at gå omkring kl. 10.00. Der var 4 hytter langs ruten vi kunne vælge at overnatte i, og vi havde i sidste øjeblik valgt at ændre rækkefølgen af overnatningen, fordi det passede bedst med bussen, der skulle transporte os frem og tilbage fra rutens start og slut. Vi skulle gå i ca. 6 timer den første dag, op til den 2. hytte på ruten, Routeburn Falls Hut, som lå i 1000m. højde. Gåturen var vildt smuk. Vi gik langs en brusende, turkisblå flod, og bushen vi gik igennem var krøllede, mosdækkede træer og en bregnetæt skovbund. Stien var fin, en jordtrampet klippesti, dere var smuk og naturlig. Vi spiste vores tunbolle i en solfyldt lund med smuk udsigt over en græsbeklædt dal og derefter kom stigningen op mod hytten. Vi ankom til hytten omkring kl. 16.00 og var rigtig glade for at få vores tunge rygsække af. Jeg havde spændt min så godt fast om hofterne, at jeg havde fået blå mærker ved hoften og mine kraveben var lige så ømme - vi har jo slet ikke båret vores rygsække endnu, vi har haft den luksus at have alt i bilen, så vi var slet ikke gået til. Vores baller brændte og fødderne var glade for at slippe ud i det fri, da vi nåede frem. Vi fandt et par køjesenge og lagde os bagefter ud i solen og læste og sov lidt. Udsigten fra hytten var fantastisk smuk ud over en skovklædt bjergdal og bag hytten væltede et kæmpe vandfald ud over klipperne. Det var Rikkes fødselsdag, så da solen gik ned - og dermed gik op i Danmark - lavede jeg en lille fødselsdagsvideo til hende, som skulle sendes når vi kom tilbage til civilisationen. Aftensmaden bestod af dåsemad og kartoffelmos og smagte bare fantastisk og var med til at varme en godt op indvendigt. Det blev nemlig hurtigt koldt, og vi fik alt vores tøj på: skiundertøj, fleecetrøje, sokker, hue og handsker og pakkede os godt ned i vores tynde, lille sovepose, som er købt til Thailand- brug og har en comfortzone på 15 grader - og vi skulle sove i ca. 5 graders varme. Det gik dog bedre end jeg havde forventet, og de mange mennesker i hytten fik varmet den lidt op, så jeg frøs kun lidt og sov ret tungt.
Dag 2 startede vi tidligt. Vi satte vækkeuret til kl. 6.00 og så solen farve bjergkammen orange mens vi pakkede vores grej og spiste en portion havregryn med langtidsholdbar mælk. Det var lidt smertefuldt at få rygsækken på igen, men jeg satte den lidt højere oppe, så den trykkede et andet sted. Dagen skulle bringe regnvejr senere og derfor ville vi hurtigst muligt op på bjergpasset, Harris Saddle, så vi kunne nyde de smukke alpine udsigter med blå himmel. Turen derop var vildt flot, gennem klippefyldt bjergdals-terræn, med en smuk flod der brusede sin vej igennem dalen. Vi kom helt op på toppen og så ned på den kæmpemæssige bjergsø, der fodrede floden med klart kildevand. Små bjergblomster voksede langs stien og solen kom endelig op over bjergkammen og strålede ned fra en skyfri, blå himmel. Det var intet mindre end fantastisk!
Vi nåede toppen allerede kl. 10.00 og lagde taskerne i et shelter og gik i en times tid ekstra opad for at nå toppen af toppen og få de rigtige alpine udsigter. Det var isnende koldt på toppen og vi var meget taknemmelige for vores nyindkøbte udstyr og nød udsigten over de sneklædte bjergtoppe mod den isblå himmel. Vi var tilbage ved shelteret omkring kl. 11.30 og begav os videre mod den 2. hytte, Mackensie Hut, som skulle være ca. 4 timers gåtur væk. Stien gik langs bjergsiden og var ubeskrivelig smuk. Vandfald væltede ned langs bjergsiden og vi skulle over adskillige små broer for at krydse dem. Blomster, buske, fugle og små søer gjorde turen endnu smukke, og hele tiden fulgte de smukke sneklædte bjerge os på den højre side. Peter havde købt en drage, som vi stoppede op og fløj med - alle der kom forbi kom med glade og opmuntrende udråb til os, og en flok damer sagde til os senere, at det havde løftet deres humør meget, da de havde set os stå og kæmpe med dragen, Peter iført sin nye kanin-strikhue. Det må også have været et syn! Vores maste boller og tørre tun nød vi i solskinnet på en klippeblok - alt smager godt, når man er sulten!
Vi nåede trætte og udmattede hen til hytten omkring kl. 15.00 og fik en lille lur i soveposen i haven, efter at have haft fødderne dyppet i den iskolde, men smukke bjergsø, som lå ved hytten.
Aftensmaden bestod af en stor portion frysetørret Bøf Stroganoff, Kartoffelmos og frysetørrede grøntsager. Når man havde vænnet sig til at kødet havde samme konsistens som en grydesvamp, dog lettere at tygge, smagte det ganske glimrende! Vi blev meget mætte og tilpasse og det var varmere og mere hyggeligt i denne hytte. Vi læste til vi skulle sove og sov ganske glimrende i de hyggelige køjesenge.
Om morgenen blev vi vækket af den mand, der stod for sikkerheden i hytten. Han advarede os mod uvejret, som var blevet forudsagt, og sagde at vi skulle begive os hurtigt afsted, hvis vi ville nå frem til vores destination. Vi skulle heldigvis ikke over passet, men ned gennem skoven og næste hytte lå kun 3 timers gang væk. Men der var folk, som skulle over passet, og der var vindstød på over 140 k/t og det regnede helt vildt. Det ville være farligt at bevæge sig på kanten af bjergsiden, som vi havde hygget os med dagen i forvejen. Vi var ret bekymret og havde ondt af dem, der skulle afsted, men var lykkelige over selv at have fået en perfekt tur over passet dagen før. Vi iklædte os vores regntøj og havde en problemfri og hyggelig gåtur til den sidste hytte og nåede frem allerede kl. 11.00. Vi fik vores tørre, varme tøj på, tændte op i brændeovnen og hyggede hele eftermiddagen med at læse og spille kort og snakke med de andre, der var i hytten med os. Der var nogle der lavede pandekager og eftermiddagen gik rigtig hurtigt, mens vinden og regnvejret blev værre og værre udenfor. Vi vågnede op til en smuk sol, der skinnede gennem de sidste dampfulde skyer, der svævede lavt som små dunpletter i landskabet, og pludselig kunne vi se en smuk sø, som lå lige ved siden af hytten - den havde været skjult i tågen dagen før. Der var faldet 69 mm regn dagen før og søen var gået over dens bredder og lavede en stor flod lige ude foran hytten. Vi gik mod parkeringspladsen, som kun lå 1-2 timers gåtur fra hytten, og gik en lille omvej op til et udsigtspunkt, som desværre ikke var helt fri for skyer, men stadig smukt, og var fremme ved endestationen omkring kl. 11.15. Vi ventede en times tid på bussen og blev kørt ud til Milford Sound og tog på en 1 1/2 times bådcruise på fjorden gennem den gletcherudformede dal, hvor vandfaldene vælte ud over de stejle klippesider. Det var vildt smukt og billederne kan slet ikke retfærdiggøre naturen, som var svær at fange på kameralinsen.
Der var en 4 timers køretur tilbage til Queenstown og halvdelen af tiden sov jeg, og den anden halvdel så vi en lokal New Zealandsk film: "The fastest Indian" med Anthony Hopkins i hovedrollen. Det første vi gjorde, da vi kom tilbage var at spise en stor burger fra Fergburger og dernæst nyde et laangt, varmt bad for første gang efter 4 svedige gådage. Det har endnu engang været den mest fantastiske tid på vores tur, og vi savner allerede at stå op bare for at gå i den smukke natur. FANTASTISK! Hvordan kan jeg være så heldig? :)