Jeg vil lige huske at ønske RIGTIG GODT NYTÅR til jer alle sammen derhjemme. Vi tager på en tur i Kakadu Nationalpark i morgen tidlig kl. 06.45 og er væk de næste 3 dage, så vi kommer først tilbage hen af dagen d. 1/1 2012. Vores tur blev udskudt en dag, så vi kommer ikke til at fejre nytårs aften i Darwin som planlagt, men det er vi faktisk ikke så kede af - her er intet at lave og ingen gode steder at spise, så vi er glade for turen i nationalparken :)
Se nye billeder fra snorkleturen med Downunder Cruise and Dive HER

Så er vi kommet til Darwin, en by ved nordkysten i Northern Terretory. Her er om muligt varmere end i Cairns og luftfugtigheden har også lige fået et hak opad. Så vi nyder den luksus vi har tilladt os med at være på et hotelværelse, og airconditioning kører på fuld drøn, fjernsynet kører og vi går i bad 2 gange om dagen!! :) Vi ankom i forgårs kl. 15.00 og fik hurtigt skaffet os et overblik over den forholdsvis lille bymidte. Byen er meget ucharmerende på den måde at bygningerne ligner noget, der bare er kastet på med blikplader og betonklodser uden henblik på noget arkitektur og der er ikke gjort noget ud af byens udsmykning som med planter og træer. Der ser lidt faldefærdigt ud og på facaderne hænger der plakater, der er revet itu og er med til at give byen et endnu mere faldefærdigt look. Restauranterne er mere barer, hvor man kan spise, så nogen kulinarisk oplevelse får vi heller ikke her. 
Der var en del Aboriginier i Cairns og de stod ret meget ud fra den øvrige befolkning, som mest bestod af turister fra alle lande. Aboriginerne har et meget specielt udseende. Deres kropsbygning er anderledes, deres ansigtstræk er meget markerede og håret er stift og strittende. De ser meget trætte og udslidte ud, de går meget langsomt omkring og har en sælsom aura omkring dem. Det var svært for mig ikke at stirre, når jeg så nogen komme gående, og jeg kunne ikke lade være at tænke, at de lignede nogle der var meget malplacerede i deres Bilka-t-shirts's og for store, slidte bukser, som om de var i en helt forkert contekst. 
Efter vi er ankommet til Darwin er der mange flere Aborignier på gaden. Og her er de bogstaveligt talt på gaden - vi har endnu ikke set nogle, der ikke er hjemløse, og vi har nok set de første 50! Igen det meget slidte og malplacerede look og de er meget fulde! De råber og gestikulerer og sidder på gadehjørnerne og i parkerne, og her er det det første sted, hvor jeg har set, at de sidder og tigger på gaden. Det er hele familier, med far, mor og halvstore børn man ser på gadehjørnerne, og jeg har været overrasket over at se, at der er mange par - vi er gået forbi en del, hvor de sidder mand og kone, eller hvad ved jeg, og råber af hinanden, den ene mere fuld og ussel end den anden. 
I går aftes så jeg en udsendelse i fjernsynet, der handlede om en skotsk læge, der var på besøg her i Australien i 3 måneder, og hun skulle hjælpe den Aboriginalske befolkning. Man fulgte hendes arbejde gennem de 3 måneder, og det var rigtig spændende. Lægen endte med at bryde grædende sammen under en konsultation, hvor hun skulle behandle et barn med øreinfiktion, men hvor det viste sig, at et af de andre børn, der var med, var helt underernæret, træt og usund, så han endte med at falde om på vej ud af konsultationen. Den Aboriginalske befolkning har så dårlige levevilkår, kan slet ikke finde ud af at begå sig i denne kultur, at 96procent af alle har uoprettelige alkoholproblemer, og det starter allerede i barndommen, hvor børnene lærer at sidde og drikke sammen med forældrene. Den skotske læge var rystet over faktualiteterne og prøvede at hjælpe flere på sin vej, men det var som at gå ind i en mur - den ene dag stødte hun på en af hendes patienter, der sad og halvsov op af et palmetræ, og han havde det ikke så godt, så han kom ind og blev undersøgt. Så viste det sig, at han havde et 14 dage gammelt sår i hovedbunden, der var kæmpestort, hævet og betændt, som kom fra at hans datter havde slået ham i hovedet med en stegepande!!! En anden var kommet op at slås og så forfærdelig ud i hovedet, men hans ar stammede fra et biluheld, hvor han fuld var kørt galt og havde slået nogle mennesker ihjel. Han fortalte med tårer i øjnene, at de pårørende havde tilgivet ham (de boede i området), men det havde han tydeligvis ikke selv. Udsendelsen rørte mig meget og har givet mig endnu et indblik og en anden synsvinkel på leveforholdene og kulturen hernede. En lokal Aborigin- kvinde, der også var læge og arbejdede lidt sammen med den skotske læge, sagde at hun var sikker på, at der om få generationer ikke længere ville findes en Aboriginal befolkning mere - de ville simpelthen uddø!
Vi har tænkt meget over den Australske historie, mens vi har været her, for guiderne er rigtig gode til at fortælle om historien og om hvordan og hvor mange aboriginer, der har boet de forskellige steder - og at der nu nærmest ingen er tilbage. Den hvide race er sgu nogle mærkelige nogle, det er stort set i hele verden at "vi" har kommet og "opdaget" verden og taget den som ejendom, stort set uden hensyn til dem, der faktisk burde have førsteret på landet! Men sådan er den naturlige udvikling måske bare - følg med udviklingen eller dø - sådan er det jo også for dyreracer - hvis landskabet ændrer sig, udvikler dyrene egenskaber der gør, at de tilpasser sig forandringerne - hvis de ikke gør det, uddør de! Jeg er igang med at læse de 6 bøger i serien:" Jordens Børn", der handler om de første mennesker, der levede i istiden, og det samme skete med de allerførste mennesker: "neandertalerne" - racen uddøde, fordi de var ude af stand til at følge med forandringerne, de havde ikke mulighed for at ændre deres levevis og levevaner. Måske er der ikke så meget at gøre ved det, følg med forandringerne eller dø!
Nå, nu er det på tide jeg stopper med at ævle om alt muligt, det var bare lidt tanker jeg har gået med.

Dato: 26/12 2011
I dag var vi på vores sidste snorkletur her i Cairns. Vi har faktisk ikke lavet meget andet her end at være ude at snorkle, men når man har Great Barrier Reef lige ved siden af sig, så må man udnytte det. Efter vores første snorklingtur ved Lizard Island, som naturligvis var en ubeskrivelig oplevelse, bookede vi straks flere ture, da vi kom tilbage. Det kunne jo næsten kun skuffe efter oplevelsen ved Lizard Island, men sejlturen til Green Island stod helt mål med den første tur, det var bare noget andet. Det var SÅ hyggeligt, spændende og nyt og anderledes og guiderne gjorde det til en fantastisk dag. Vi havde sørget for at booke 3 vidt forskellige snorkleture, så vi ville opleve noget nyt hver gang. I dag skulle vi så afsted med Downunder Cruise and Dive, som var en større båd, der sejlede meget hurtigt og kunne nå hurtigt ud til det yderste af revet. Først skulle vi besøge Saxon Reef og være der i 3 timer og så skulle vi videre til Hastings Reef og være der i 2 timer, så de lovede meget snorklingtid, og det var vi glade for. Men efter 2 rigtig gode oplevelser, var det svært at tro, at denne tur ville kunne leve op til de andre - men revet er jo som det er, det kan vel ikke skuffe, tænkte vi. 
Vi begynder dog at få bange anelser da vi ankommer til skibet og ser hvor stort det er - mennesker vælter ind på det og vi ender nok med at være ca. 100 ombord! Det var noget af en forandring fra første tur , hvor vi kun var 8 og anden tur, hvor vi var ca. 20. Båden ligner lidt en færge indefra, har aircondition, rigtige toiletter, bar m.m. og allerede der er hyggen gået lidt af - jeg savner den stille sejlbåd uden siddepladser og et meget specielt toilet. Inden vi kommer hen til det første rev får vi en halv times breafing fra en mand, der står og råber i en mikrofon, om hvordan man snorkler og hvilke regler vi skal følge - vi skal ud i venstre side af båden, for dykkerne skal op og ned fra højre side af båden, og når der bliver fløjtet (!) skal vi kigge op og se og følge håndsignalerne o.s.v. Jeg begynder at forestille mig kaos, når alle vil i vandet på samme tid! Peter og jeg holder os lidt i baggrunden, da vi når til revet og vi kommer endelig i vandet, plaskende rundt sammen med en masse andre. Vi trækker os lidt væk fra alle de andre, men bliver hurtigt skuffede over revet - jeg har ingen forstand på at se om det er blevet ødelagt, men der var en masse koraller der var knækket og det virkede som et meget farveløst og stenet sted, og fisk var der ikke særlig mange af, hvilket der ikke var noget at sige til. Hele tiden lød den der forbandede fløjte og det var umuligt at se hvem den sindssyge person med den store orange hat prøvede at kommunikere med, så vi endte med til sidst at inorere det. Men oplevelsen var ikke speciel god, så det endte med at vi gik op på båden igen, fik noget mad ( den var til gengæld god) og lå og solbadede lidt på soldækket. 
Da vi kom hen til 2. Destination startede de med at fodre fiskene - der stod ca. 80 mennesker foran os og blokerede udsynet, så vi intet kunne se - vi kunne kun høre, at der skete noget fantastisk engang imellem, når hele flokken råbte : "ÅÅHHH!" Da vi kom i vandet så vi en KÆMPE Barracuda, så det har nok været den, der har lavet kunster og fået flokken til at komme med begejstrede udråb. 
Revet her var noget bedre end det første. Vi snorklede igen så langt væk som muligt fra de andre, men blev hele tiden forstyrret af fløjten og helikoptere der heletiden fløj over vores hoveder - turen indbød selvfølgelig til at man for dyre domme kunne få en helikoptertur over revet, så de havde placeret en helikopterplatform lige ved revet og sejlede folk frem og tilbage i en lille motorbåd - der var lyde, plasken og mennesker overalt og det var ret stressende og slet ikke hyggeligt. Stakkels fisk, der skulle opleve det show hver eneste dag! Efter en japansk turist med hendes to unger var banket ind i mig for 3. Gang og heletiden fulgte samme vej som vi svømmede og skræmte fiskene væk, fordi de plaskede rundt med deres svømmefødder og jagtede de stakkels fisk, var jeg ved at få nok. Det var godt nok noget af en kommerciel tur, der bare handlede om at tjene penge, få flest muligt i vandet hurtigst muligt og få dem hurtigst muligt op igen. Vi havde fået et "sikkerhedsnummer" som vi skulle huske, så de gik heletiden rundt og spurgte om: "er nummer 22 og 23 her?" "83, 77 og 65 skal dykke i gruppe 7 nu!" o.s.v. Når vi skulle afsted skulle de naturligvis være sikre på at alle var ombord, og de måtte rundt og tælle ca. 5 gange og havde også en klik-tæller med, for at få styr på alle på båden. Det var så upersonligt og ucharmerende efter hvad vi havde prøvet, og der var måske kun 3-4 af personalet, der var erfarne og de resterende 8 unge mennesker vidste tydeligvis ikke en skid og blev kommanderet rundt af de andre 4 guider og der var ikke mange smil at se. Det var bare så anderledes en oplevelse og får os til - om muligt - at sætte endnu mere pris på de 2 første perfekte ture vi havde.
Så hvis du nogensinde skal prøve et snorkleselskab her, så er det værd at tage med et selskab, hvor der er så få i gruppen som muligt, selvom det måske koster en hundredekrone mere!

Nu er det blevet d. 25/12 og vi har lige fejret julemorgen her i Cairns, hvor hostellet gav gratis morgenbuffet med champange. Det var vildt hyggeligt, ejeren stod for grillen og røgalarmen gik hele tiden i gang fordi det osede så dejligt fra grillen, og folk rendte rundt med deres computere med familien på Skype, og så vi vinkede til dem og råbte "Merry Christmas" . I går aftes (kl. 12.00 dansk tid) snakkede vi også en times tid med Mor, Knud, Rikke, Gamle, Bedstemor og hundene og Mette og Co. var med på gruppekald fra Farum, det var bare super hyggeligt og rigtig dejligt! Tiden fra vores bærbare modem gik desværre tom (vi betaler for trafik, og Skype tager vist meget trafik, så vi nåede ikke at sige farvel - håber I havde en dejlig gåtur med hundene og en hyggelig juleaften :). Her til morgen satte vi vækkeuret til kl. 06.00 (21.00 dansk tid) og skypede med Peters familie, Leif, Lene, Louise, Frederikke og Nicklass - de var alle hjemme hos Louise i det nye, dejlige bondehus, med juletræ fra egen have, levende lys og rigtig julehygge -  så det føltes helt som at være der selv, og vi var med til gaveåbning, det var bare så hyggeligt. 

Så blev jeg færdig med at uploade billeder fra Mission Beach og Cairns/Lizard Island. Håber I nyder billederne, det var virkelig sjovt at prøve at tage billeder under vand med mit nye undervandshus. Der er måske lige lovlig mange med i albummet, men jeg synes det var sjovt at få mange med og vise jer :) Måske er billederne ikke så prangende, men det er jo heller ikke et rigtigt undervandskamera, og det var faktisk vildt svært at tage billeder under vandet, for det er svært at styre, samtidig med at jeg ikke kunne se skærmen, så jeg pegede bare med linsen og håbede på at ramme og at billederne blev skarpe  :) Taget i betragtning af dette, synes jeg de er blevet gode :)
I morgen (juleaftensdag) har vi booket endnu en snorklingstur, denne gang midt ude i havet på et af koralrevene, og det er vi meget spændte på. Når vi kommer hjem, står den ikke på den store julemiddag, men vil glæde mig til et skypeopkald hjemmefra kl. 21.00 min tid :) Når det bliver tidlig julemorgen, og altså juleaften for jer derhjemme, skyper vi med Peters familie, det bliver bare så godt - og så får vi på den måde lidt julestemning herned også - Vi føler ikke rigtig nogen julestemning, det er svært i 30 graders varme med sommerferiestemning over det, så vi har heller ikke nået at glæde os til juleaften, så det bliver nok ikke så ensomt, specielt ikke når vi får skypet med familien hjemmefra - ihh, glæder mig til at snakke med jer!! :)
Se nyeste billeder her.

Vi er lige kommet hjem fra vores fantastiske tur og har lige været i Coles (lidt som Bilka) og købt en hel, stegt kylling og lidt pastasalat - vores aftensmad blev ca. 5 gange billigere end i går aftes, så det kan godt betale sig ikke at gå på restaurant hver aften!:)

Dagen i dag startede med at vi blev hentet på vores hostel kl. 7.15 og kørt til lufthavnen. Der blev vi godt modtaget på et lille kontor, hvor vi fik vores udstyr (snorkel, svømmefødder, stingersuit m.m.) pakket i en privat taske til os selv. Vi var kun 8 på turen i alt (der kunne være 9) - og vi skulle flyve med et lille fly ca. 350km nordpå til en ø midt ude i koralrevet, langt væk fra alle turister. Vi fik alle en vinduesplads, da det var et af de små propelfly vi fløj med. Piloten og vores guide hele dagen var en ung og smækker fyr og han startede med at flyve os ind over regnskoven, langs hele nordkysten, og han fløj meget lavt, så vi rigtig kunne nyde landskabet. Helt oppe nordpå er der kæmpe silica sand mine, hvor de "høstede" det meget fine sand og sendte til Japan og andre steder, hvor de bruger sandet til at lave til specielt glas, som eks. til fladskærme og mange andre produkter. Jeg glemte at fortælle, at det hvide, hvide sand ved Whitsundays Islands er blevet brugt til at lave kiggert-glasset på Hubble-teleskobet! Det er nu en nationalpark, så det er forbudt at tage mere sand fra det område, men det skulle være noget af det fineste i verden!
Da vi ankom til Lizard Island, efter en meget fin flyvetur, gik vi i samlet flok til en flot, lukket strand der hedder Blue Lagoon, en strand der i et eller andet fint blad blev bedømt til en af verdens fineste strande. Der var en kridhvid sandstrand der gik ud i krystalblåt og turkist vand, og det var en lukket bugt med udsigt til 2 andre mindre øer, meget meget smukt.
Derefter gik vi hen til den bugt, hvorfra vi skulle snorkle de næste 4 timer. Vi fik snorkle-redningsveste på og de fungerede meget meget fint. Det første vi så, før vi overhovedet kom ud til revet, var en stor havskildpadde, der svømmede langs strandkanten og spiste lidt af det græs, der voksede på sandbunden. Det var en god start! Peter vænnede sig hurtigt til vesten, og af en mand, der både er vandskræk, har meget svært ved at svømme og ikke kan lide at være, hvor han ikke kan bunde, klarede han det super flot. Da vi kom længere ud fra stranden sagde han pludselig, men med et smil: "Så nu kan jeg ikke bunde mere!" og så fortsatte han bare. Jeg synes det var mega sejt! Men han glemte hurtigt at tænke på dybder, da koralrevet pludselig dukkede op foran os og fiskene strømmede rundt om os. Jeg købte i går et undervandshus til mit kamera, så jeg tog en masse billeder under vandet, men anede ikke hvordan de blev, for jeg kunne ikke se skærmen, når jeg tog billeder - men der er mange, der er blevet rigtig gode, dem skal I glæde jer til at se! Der var i massevis af både bittesmå, mellemstore og kæmpefisk, nogle med mange farver, andre helt matte. Selve koralrevet var ikke helt så smukt som da jeg snorklede ved Whitsundays synes jeg, men oplevelsen var federe, fordi vi havde så lang tid, og vi kunne svømme med hinanden i hånden og opleve det hele sammen - og der var bare SÅ mange fantastiske fisk.
Jeg kan blive ved med at fortælle, men jeg tror billeder siger mere end ord, så jeg vil lade dem tale for sig, når jeg engang får dem uploaded.
Vi fik en fin frokost med afkølet vin og drikkevarer i skyggen af nogle træer (Peter havde spist en grøn myre til forret - en kæmpemyre, hvor man skulle spise bagkroppen, den skulle smage af lime!! - jeg skulle ikke lige nyde noget, jeg er sgu også så sart...
Flyveturen hjem gik hen over koralrevet - 350km hen over de smukkeste formationer og farver i vandet, det var fantastisk at se fra oven! Da vi landede i lufthavnen skulle Peter lige have et billede af mig og piloten sammen, selv Peter var imponeret over den unge mand - og havde det ikke været for ringen på hans finger havde jeg sgu hoppet ind i flyet igen og sagt "videre go tur Peter!" :) Haha, ej pjat :)
Alt i alt blev det en lige så fantastisk dag som forventet og jeg er bare SÅ træt nu at jeg  vil falde lige ind i seng og bare sove til jeg vågner, selvom klokken kun er 20.00. 
Jeg vil prøve at uploade billeder i morgen, så må vi se om det virker :)

Nu sidder jeg på en dejlig, luftig veranda i en stor sofa og kan se ind gennem dobbeltdøren til vores værelse på det fine hostel vi bor på. Lige under verandaen ligger en lille pool omgivet af palmer, og efter en god nats søvn i en lækker seng i et værelse med aircondition er jeg blevet ret glad for dette hostel. :)
Vi afleverede bilen i går og fik os forhandlet frem til at vores tabte feriedage p.g.a. bilproblemer gik lige op med de 2 stenslag vi skulle have betalt reparation for, så alt i alt endte det godt. Jeg synes dog at der har været lige rigeligt mange problemer og besværligheder og var på ingen måder tilfreds med så lidt den forsikring vi kunne få dækkede, så en anden gang vil jeg ikke vælge Travellers Autobahn. Men vi nåede at blive glade for Bumle og har da snakket om at anskaffe os en bil magen til, når vi kommer hjem engang - det er en hyggelig måde at holde ferie på :)
Cairns er en hyggelig by med rimelig meget gang i. Her er masser af liv, mange restauranter, butikker og en lang esplanade der går langs vandet og en kæmpe lagune lige ud til vandet. Her er solrigt og 34 grader, så der er mange ved lagoonen, men den er kæmpestor så der er ikke for crowded. Man kan jo ikke bade i havet her, p.g.a. de livsfarlige Stingers, så folk holder sig til lagoonen.
Vi skal jo være her i Cairns i 7 dage inden vi skal med flyet til Darwin, og her er masser at opleve. Vi er meget tæt på en stor regnskov, hvor der går dagsture ud og det har vi snakket om at prøve. Så fik vi til morgen et tilbud vi ikke kunne sige nej til - halv pris på en eksklusiv tur til et af Great Barrier Reefs bedste lokationer: Lizard Island. Jeg vil ikke fortælle mere om det nu, men hellere fortælle om det i overmorgen, når vi er kommet tilbage fra turen. Jeg glæder mig helt vildt, tror det bliver et af højdepunkterne på hele vores tur!
Jeg venter med at fortælle mere, for nu går vi en tur ned i byen og ser om vi kan finde et godt sted at spise - i går lavede vi fejlen bare at gå ind et tilfældigt sted og fik noget værre hundeæde, så nu har vi tjekket Tripadvisor og fundet noget der ligner "Flammen" i Odense, så det går vi op og prøver nu. :)

Så er vi kommet til Mission Beach, ca. 2 timers kørsel fra Cairns, hvor vi skal aflevere vores Bumle (bilen) inden kl. 13.00 i morgen. Så er vores køre-eventyr i Australien snart overstået, men det er mærkeligt at tænke på at vi stadig har over 14 dage tilbage af vores Australien-tur tilbage!
Vi har plantet os på en rigtig dejlig campingplads ved havet, og der er en lækker, hyggelig pool som Peter nu er hoppet i igen. Vejret heroppe nordpå er meget varmt og fugtigt, nok ca. 28-32 grader, men der er også meget vådt. I dag har det regnet ret meget og i nat regnede det hele natten. Men fordi her er så varmt, føles det ikke ubehageligt, og vi har været heldige med at bygerne stort set ikke har ramt os, når vi har været ude. Til gengæld giver de store, tunge regnskyer en flot udsigt ud over det turkis-blå hav, og når solen titter igennem, vælter regnbuerne frem i dobbelttal!
Vi har lige været inde i byen og få noget rigtig lækker fisk - det er langt fra alle steder at vi har været heldige med maden, men denne gang var det super.

Vi tog en lang køretur fra Hervey Bay mod Airlie Beach. En strækning på ca. 700km, hvor der ikke rigtig var noget at se. Vi skar turen over på halvvejen og sov i en park, hvor der ikke stod noget om at man ikke måtte parkere natten over, så det gjorde vi så. Der er mange public toilets overalt, og de fleste er ret fine. Dog fik Peter sig en overraskelse om morgenen, da han kom ind på toilettet og var ved at sætte sig oven i hovedet på en frø, der havde fundet vej gennem kloakrøret!! Dem der kender Peter må vide, at han nok har givet et lille skrig fra sig og har hoppet et meter i vejret! Jeg skal nok sætte billede ind af den lille, fine fætter :).
Da vi nåede frem til Airlie Beach fandt vi en hyggelig campingplads, med en masse mangotræer, palmetræer og derfor et rigt fugleliv. Der var en kæmpeflok af Kakaduer, en masse flotte ænder og nogle sjove nogle med lange ben og underlige øjne, der hedder en Bush Stone Curlew. De gav naturligvis lidt larm, men det var nu også sjovt at håndfodre de halvtamme ænder og Kakaduer :)
Airlie Beach er en rigtig hyggelig lille turistby, med en masse surferbutikker, store og små restauranter, livemusik og resorter. Der var meget gang i byen og der var mange backpackers. Havet måtte man ikke bade i, da der er Stinger sæson lige nu, d.v.s. der er en masse kæmpe brandmænd med brændearme på en længde af 3-5 meter, og man bliver meget syg, hvis man bliver ramt, og man kan dø af det. Så vi holdt os fra havet! 
Vi havde bestilt en dagstur på Ocean Rafting og det var en superfed dag. Vi blev hentet på campingpladsen af en overfrisk, mørkebrun chauffør og så var stemningen sat. Vi fik af vide at det var en nødvendighed at bære et Stingersuit for en sikkerheds skyld, når vi skulle snorkle, og jeg blev lidt nervøs, for jeg ville gå i panik hvis jeg pludselig så en af de der kæmpe brandmænd komme væltende imod mig, på min første snorklingtur. Jeg har prøvet at snorkle lidt før, 2 gange i Mexico i 2005, men det var ikke de bedste oplevelser jeg havde med det.
Men vi bliver placeret på en stor, flad speed-agtig båd og hopper afsted od over bølgerne mod de 74 øer ud for kysten, der bliver kaldt The Whitsundays. Efter en vild og sjov sejltur ud til den første ø, skulle vi snorkle i en lille bugt. Peter, som ikke helt er så sikker på at svømme endnu, valgte at blive på båden, da han ikke lige havde mod på at kaste sig ud i 20m dybt vand, når han ikke kan holde sig selv oppe - det kan jeg nu godt forstå! Vi blev dog anbragt i vandet med en "flot" stingersuit, der dækkede hele kroppen, snorkeludstyr og en "nudel" - en lang skumpølse, der holder kroppen oven vande, så man let og uden anstrengelse kan ligge i vandoverfladen og snorkle - og jeg tænkte at Peter nok godt ville kunne klare det med en nudel. 
De første 150m. af svømmeturen så jeg ikke andet end turkisgrumset vand, men pludselig dukkede der et bjerg af koraller op foran mig. Det var et syn jeg aldrig glemmer! Det var præcis ligesom i de film man har set - op fra havbunden væltede en mur af fantastiske smukke koraller op og pludselig var jeg omringet af en stime stribede regnbuefarvet halvstore fisk. Der en en fisk og svømmede lige imod mine svømmebriller, som om den lige skulle tjekke mig ud, og den kom helt tæt på og jeg tog mig selv i at begynde at smile, for det er ret svært med snorkel i munden. Det var simpelthen fantastisk! Jeg flød bare helt overvældet rundt over alle de smukke farver og var forbløffet over alle de forkskellige smukke fisk der væltede rundt om mig og rundt i korallerne. Korallerne var så forskelligartede og smukke at jeg blev lige så betaget af de levende stendyr, som jeg blev af fiskene. For ikke så mange måneder siden havde jeg faktisk et projekt med børnene i skolen om "under overfladen" og nogle grupper valgte at fortælle om koraller - og jeg sendte børnene en tanke, mens jeg flød rundt der i en del af verdens største koralrev og huskede de ting de havde lært mig ved deres fremlæggelse :). Det var ligesom en kæmpe underjordisk verden for sig selv og jeg følte mig virkelig beæret over at få lov at opleve det, det var virkelig en af de største oplevelser på denne tur endnu. Jeg var helt overbevist om at Peter ville ELSKE det, så satte mig for at det SKULLE han prøve på et tidspunkt. I dag har vi også øvet at svømme i poolen, og han er blevet 100% hooked på at prøve det, så vi tager på en tur til revet når vi kommer til Cairns, så glæder jeg mig til at dele oplevelsen med ham!

Efter snorkleturen sejlede vi videre til en anden ø, hvor vi gik en kort tur gennem regnskoven og kom op til et smukt lookuot over den største af øerne, Whitsunday. De smukkeste hvide strande blandede sig med havvandet og lavede de smukkeste indsøer og dale. Da vi kom tilbage til båden sejlede vi rundt om øen og spiste lækker frokostbuffet på den hvide strand og blev der i et par timer og fodrede fiskene i vandet, der var vildt mange og de var rigtig flotte. Hjemturen til fastlandet blev super fed - bølgerne blev kæmpestore og "chaufføren" havde gemt det sjove til sidst, så han satte fart på båden og svingede den ind og ud mellem bølgerne, mens vandet sprøjtede ind over os og vi kæmpede for at holde fast i den vilde rutsjetur, det var bare så fedt. Vi var også heldige med vejret, kun et par enkelte småbyger og ellers ramte solen os mellem skyerne næsten hele tiden, det var en perfekt dag!

Så har jeg fået uploaded billeder (se dem her) - jeg har dog ikke fået dem ordnet i rækkefølge endnu, det må vente et par dage, for nu går jeg i seng, klokken er blevet mange og vi skal tidligt op i morgen for at tage på en tur til The Whitsundays Islands - Googl det, det ser supersmukt ud!
Godnat :)

Ja, så har vi endelig fået internetforbindelse der virker, så nu kunne jeg få uploadet mine blogge. Klokken er 21 og vi sidder hyggeligt i vores van mens regnen vælter ned og trommer hyggeligt på bilens tag. På trods af at det stort set regner hver dag, er der også meget sol hver dag. På Fraser Island var det faktisk kun den første dag det generede lidt, vi måtte bade i en regnvandssø i regnvejr, men det er varmt alligevel, så det var faktisk bare hyggeligt! Det regner ofte sidst på eftermiddagen og om aftenen, så vi kan sagtens nå at få en masse ud af dagen alligevel. Sidste dag på Fraser Island var kanon, med besøg ved 2 andre flotte regnvandssøer og lækker frokost buffet, og vejret var kanon. Alt i alt var det en perfekt tur vi havde på Fraser Island og vi har nogle rigtig dejlige minder med derfra.
Vi måtte betale for at have bilen stående på en campingplads mens vi var på Fraser Island, og det var lidt træls, men receptionsdamen var rigtig flink og gav os en speciel billig pris for vores 4 overnatninger. Måske det var fordi vi fik myre-pladsen med de kæmpe edderkopper, det skal jeg ikke kunne sige, men hun virkede glad for at vi valgte at blive der!! På trods af de pisseirriterende pissemyrer og endnu en kæmpeedderkop, der var ved at tage livet af Peter, oplevede vi også andre gode dyreoplevelser på campingpladsen. Der levede en Possum der, som næsten virkede tam, og da jeg kaldte den hen til mig på et tidspunkt, kom den hen og ville snakke. Den minder lidt om en kat med museansigt med lidt egern blandet i - men den var virkelig sød!! Træerne på campingpladsen var fyldt med de der papegøjelignende fugle, og 2 gange i døgnet skræppede de helt vildt op i ca. 15 min. Det var lige omkring tusmørke og solopgang - det var p.g.a. at kæmpe - og jeg mener virkelig kæmpe - flokke af store flagermus væltede ind over himlen, og nogle af dem dykkede ind mellem træerne, jeg ved ikke om de jagede fuglene, men det lød sådan! Det så ellers mega fedt ud, når de sådan væltede ind over himlen!
I morgen tidlig tidlig kører vi til Tin Can Bay og prøver om vi er heldige at fodre nogle vilde delfiner. Der er åbentbart en flok, som er vant til at komme ind i bugten og gerne vil fodres af folk, så vi håber de kommer forbi i morgen tidlig.
Dernæst går turen mod Airlie Beach, hvor vi har booket en endagstur til The Whitsundays Islands, hvor vi skal snorkle og se smukke strande.