Søndag d.29/1 blev vi hentet af en bus, der skulle køre os til rutens start. Det var ca.1 1/2 times kørsel væk fra Queenstown og vi blev hentet kl. 8.00om morgenen. Vi havde låst vores værdigenstande inde ved campingpladsens reception og parkeret bilen på vejen. Vi kørte gennem noget fantastisk flot landskab på vej hen til ruten, og kom bla. forbi det sneklædte bjerg, hvor Frodo og Co. Fra Ringenes Herre gik over før de vendte om og gik igennem bjerget istedet. Vi kørte også igennem dalen, som blev brugt til Isengaard og en masse andre scener, der blev optaget til Ringenes Herre. Vi var fremme ved rutens start og klar til at gå omkring kl. 10.00. Der var 4 hytter langs ruten vi kunne vælge at overnatte i, og vi havde i sidste øjeblik valgt at ændre rækkefølgen af overnatningen, fordi det passede bedst med bussen, der skulle transporte os frem og tilbage fra rutens start og slut. Vi skulle gå i ca. 6 timer den første dag, op til den 2. hytte på ruten, Routeburn Falls Hut, som lå i 1000m. højde. Gåturen var vildt smuk. Vi gik langs en brusende, turkisblå flod, og bushen vi gik igennem var krøllede, mosdækkede træer og en bregnetæt skovbund. Stien var fin, en jordtrampet klippesti, dere var smuk og naturlig. Vi spiste vores tunbolle i en solfyldt lund med smuk udsigt over en græsbeklædt dal og derefter kom stigningen op mod hytten. Vi ankom til hytten omkring kl. 16.00 og var rigtig glade for at få vores tunge rygsække af. Jeg havde spændt min så godt fast om hofterne, at jeg havde fået blå mærker ved hoften og mine kraveben var lige så ømme - vi har jo slet ikke båret vores rygsække endnu, vi har haft den luksus at have alt i bilen, så vi var slet ikke gået til. Vores baller brændte og fødderne var glade for at slippe ud i det fri, da vi nåede frem. Vi fandt et par køjesenge og lagde os bagefter ud i solen og læste og sov lidt. Udsigten fra hytten var fantastisk smuk ud over en skovklædt bjergdal og bag hytten væltede et kæmpe vandfald ud over klipperne. Det var Rikkes fødselsdag, så da solen gik ned - og dermed gik op i Danmark - lavede jeg en lille fødselsdagsvideo til hende, som skulle sendes når vi kom tilbage til civilisationen. Aftensmaden bestod af dåsemad og kartoffelmos og smagte bare fantastisk og var med til at varme en godt op indvendigt. Det blev nemlig hurtigt koldt, og vi fik alt vores tøj på: skiundertøj, fleecetrøje, sokker, hue og handsker og pakkede os godt ned i vores tynde, lille sovepose, som er købt til Thailand- brug og har en comfortzone på 15 grader - og vi skulle sove i ca. 5 graders varme. Det gik dog bedre end jeg havde forventet, og de mange mennesker i hytten fik varmet den lidt op, så jeg frøs kun lidt og sov ret tungt.
Dag 2 startede vi tidligt. Vi satte vækkeuret til kl. 6.00 og så solen farve bjergkammen orange mens vi pakkede vores grej og spiste en portion havregryn med langtidsholdbar mælk. Det var lidt smertefuldt at få rygsækken på igen, men jeg satte den lidt højere oppe, så den trykkede et andet sted. Dagen skulle bringe regnvejr senere og derfor ville vi hurtigst muligt op på bjergpasset, Harris Saddle, så vi kunne nyde de smukke alpine udsigter med blå himmel. Turen derop var vildt flot, gennem klippefyldt bjergdals-terræn, med en smuk flod der brusede sin vej igennem dalen. Vi kom helt op på toppen og så ned på den kæmpemæssige bjergsø, der fodrede floden med klart kildevand. Små bjergblomster voksede langs stien og solen kom endelig op over bjergkammen og strålede ned fra en skyfri, blå himmel. Det var intet mindre end fantastisk!
Vi nåede toppen allerede kl. 10.00 og lagde taskerne i et shelter og gik i en times tid ekstra opad for at nå toppen af toppen og få de rigtige alpine udsigter. Det var isnende koldt på toppen og vi var meget taknemmelige for vores nyindkøbte udstyr og nød udsigten over de sneklædte bjergtoppe mod den isblå himmel. Vi var tilbage ved shelteret omkring kl. 11.30 og begav os videre mod den 2. hytte, Mackensie Hut, som skulle være ca. 4 timers gåtur væk. Stien gik langs bjergsiden og var ubeskrivelig smuk. Vandfald væltede ned langs bjergsiden og vi skulle over adskillige små broer for at krydse dem. Blomster, buske, fugle og små søer gjorde turen endnu smukke, og hele tiden fulgte de smukke sneklædte bjerge os på den højre side. Peter havde købt en drage, som vi stoppede op og fløj med - alle der kom forbi kom med glade og opmuntrende udråb til os, og en flok damer sagde til os senere, at det havde løftet deres humør meget, da de havde set os stå og kæmpe med dragen, Peter iført sin nye kanin-strikhue. Det må også have været et syn! Vores maste boller og tørre tun nød vi i solskinnet på en klippeblok - alt smager godt, når man er sulten!
Vi nåede trætte og udmattede hen til hytten omkring kl. 15.00 og fik en lille lur i soveposen i haven, efter at have haft fødderne dyppet i den iskolde, men smukke bjergsø, som lå ved hytten.
Aftensmaden bestod af en stor portion frysetørret Bøf Stroganoff, Kartoffelmos og frysetørrede grøntsager. Når man havde vænnet sig til at kødet havde samme konsistens som en grydesvamp, dog lettere at tygge, smagte det ganske glimrende! Vi blev meget mætte og tilpasse og det var varmere og mere hyggeligt i denne hytte. Vi læste til vi skulle sove og sov ganske glimrende i de hyggelige køjesenge.
Om morgenen blev vi vækket af den mand, der stod for sikkerheden i hytten. Han advarede os mod uvejret, som var blevet forudsagt, og sagde at vi skulle begive os hurtigt afsted, hvis vi ville nå frem til vores destination. Vi skulle heldigvis ikke over passet, men ned gennem skoven og næste hytte lå kun 3 timers gang væk. Men der var folk, som skulle over passet, og der var vindstød på over 140 k/t og det regnede helt vildt. Det ville være farligt at bevæge sig på kanten af bjergsiden, som vi havde hygget os med dagen i forvejen. Vi var ret bekymret og havde ondt af dem, der skulle afsted, men var lykkelige over selv at have fået en perfekt tur over passet dagen før. Vi iklædte os vores regntøj og havde en problemfri og hyggelig gåtur til den sidste hytte og nåede frem allerede kl. 11.00. Vi fik vores tørre, varme tøj på, tændte op i brændeovnen og hyggede hele eftermiddagen med at læse og spille kort og snakke med de andre, der var i hytten med os. Der var nogle der lavede pandekager og eftermiddagen gik rigtig hurtigt, mens vinden og regnvejret blev værre og værre udenfor. Vi vågnede op til en smuk sol, der skinnede gennem de sidste dampfulde skyer, der svævede lavt som små dunpletter i landskabet, og pludselig kunne vi se en smuk sø, som lå lige ved siden af hytten - den havde været skjult i tågen dagen før. Der var faldet 69 mm regn dagen før og søen var gået over dens bredder og lavede en stor flod lige ude foran hytten. Vi gik mod parkeringspladsen, som kun lå 1-2 timers gåtur fra hytten, og gik en lille omvej op til et udsigtspunkt, som desværre ikke var helt fri for skyer, men stadig smukt, og var fremme ved endestationen omkring kl. 11.15. Vi ventede en times tid på bussen og blev kørt ud til Milford Sound og tog på en 1 1/2 times bådcruise på fjorden gennem den gletcherudformede dal, hvor vandfaldene vælte ud over de stejle klippesider. Det var vildt smukt og billederne kan slet ikke retfærdiggøre naturen, som var svær at fange på kameralinsen.
Der var en 4 timers køretur tilbage til Queenstown og halvdelen af tiden sov jeg, og den anden halvdel så vi en lokal New Zealandsk film: "The fastest Indian" med Anthony Hopkins i hovedrollen. Det første vi gjorde, da vi kom tilbage var at spise en stor burger fra Fergburger og dernæst nyde et laangt, varmt bad for første gang efter 4 svedige gådage. Det har endnu engang været den mest fantastiske tid på vores tur, og vi savner allerede at stå op bare for at gå i den smukke natur. FANTASTISK! Hvordan kan jeg være så heldig? :)
Dag 2 startede vi tidligt. Vi satte vækkeuret til kl. 6.00 og så solen farve bjergkammen orange mens vi pakkede vores grej og spiste en portion havregryn med langtidsholdbar mælk. Det var lidt smertefuldt at få rygsækken på igen, men jeg satte den lidt højere oppe, så den trykkede et andet sted. Dagen skulle bringe regnvejr senere og derfor ville vi hurtigst muligt op på bjergpasset, Harris Saddle, så vi kunne nyde de smukke alpine udsigter med blå himmel. Turen derop var vildt flot, gennem klippefyldt bjergdals-terræn, med en smuk flod der brusede sin vej igennem dalen. Vi kom helt op på toppen og så ned på den kæmpemæssige bjergsø, der fodrede floden med klart kildevand. Små bjergblomster voksede langs stien og solen kom endelig op over bjergkammen og strålede ned fra en skyfri, blå himmel. Det var intet mindre end fantastisk!
Vi nåede toppen allerede kl. 10.00 og lagde taskerne i et shelter og gik i en times tid ekstra opad for at nå toppen af toppen og få de rigtige alpine udsigter. Det var isnende koldt på toppen og vi var meget taknemmelige for vores nyindkøbte udstyr og nød udsigten over de sneklædte bjergtoppe mod den isblå himmel. Vi var tilbage ved shelteret omkring kl. 11.30 og begav os videre mod den 2. hytte, Mackensie Hut, som skulle være ca. 4 timers gåtur væk. Stien gik langs bjergsiden og var ubeskrivelig smuk. Vandfald væltede ned langs bjergsiden og vi skulle over adskillige små broer for at krydse dem. Blomster, buske, fugle og små søer gjorde turen endnu smukke, og hele tiden fulgte de smukke sneklædte bjerge os på den højre side. Peter havde købt en drage, som vi stoppede op og fløj med - alle der kom forbi kom med glade og opmuntrende udråb til os, og en flok damer sagde til os senere, at det havde løftet deres humør meget, da de havde set os stå og kæmpe med dragen, Peter iført sin nye kanin-strikhue. Det må også have været et syn! Vores maste boller og tørre tun nød vi i solskinnet på en klippeblok - alt smager godt, når man er sulten!
Vi nåede trætte og udmattede hen til hytten omkring kl. 15.00 og fik en lille lur i soveposen i haven, efter at have haft fødderne dyppet i den iskolde, men smukke bjergsø, som lå ved hytten.
Aftensmaden bestod af en stor portion frysetørret Bøf Stroganoff, Kartoffelmos og frysetørrede grøntsager. Når man havde vænnet sig til at kødet havde samme konsistens som en grydesvamp, dog lettere at tygge, smagte det ganske glimrende! Vi blev meget mætte og tilpasse og det var varmere og mere hyggeligt i denne hytte. Vi læste til vi skulle sove og sov ganske glimrende i de hyggelige køjesenge.
Om morgenen blev vi vækket af den mand, der stod for sikkerheden i hytten. Han advarede os mod uvejret, som var blevet forudsagt, og sagde at vi skulle begive os hurtigt afsted, hvis vi ville nå frem til vores destination. Vi skulle heldigvis ikke over passet, men ned gennem skoven og næste hytte lå kun 3 timers gang væk. Men der var folk, som skulle over passet, og der var vindstød på over 140 k/t og det regnede helt vildt. Det ville være farligt at bevæge sig på kanten af bjergsiden, som vi havde hygget os med dagen i forvejen. Vi var ret bekymret og havde ondt af dem, der skulle afsted, men var lykkelige over selv at have fået en perfekt tur over passet dagen før. Vi iklædte os vores regntøj og havde en problemfri og hyggelig gåtur til den sidste hytte og nåede frem allerede kl. 11.00. Vi fik vores tørre, varme tøj på, tændte op i brændeovnen og hyggede hele eftermiddagen med at læse og spille kort og snakke med de andre, der var i hytten med os. Der var nogle der lavede pandekager og eftermiddagen gik rigtig hurtigt, mens vinden og regnvejret blev værre og værre udenfor. Vi vågnede op til en smuk sol, der skinnede gennem de sidste dampfulde skyer, der svævede lavt som små dunpletter i landskabet, og pludselig kunne vi se en smuk sø, som lå lige ved siden af hytten - den havde været skjult i tågen dagen før. Der var faldet 69 mm regn dagen før og søen var gået over dens bredder og lavede en stor flod lige ude foran hytten. Vi gik mod parkeringspladsen, som kun lå 1-2 timers gåtur fra hytten, og gik en lille omvej op til et udsigtspunkt, som desværre ikke var helt fri for skyer, men stadig smukt, og var fremme ved endestationen omkring kl. 11.15. Vi ventede en times tid på bussen og blev kørt ud til Milford Sound og tog på en 1 1/2 times bådcruise på fjorden gennem den gletcherudformede dal, hvor vandfaldene vælte ud over de stejle klippesider. Det var vildt smukt og billederne kan slet ikke retfærdiggøre naturen, som var svær at fange på kameralinsen.
Der var en 4 timers køretur tilbage til Queenstown og halvdelen af tiden sov jeg, og den anden halvdel så vi en lokal New Zealandsk film: "The fastest Indian" med Anthony Hopkins i hovedrollen. Det første vi gjorde, da vi kom tilbage var at spise en stor burger fra Fergburger og dernæst nyde et laangt, varmt bad for første gang efter 4 svedige gådage. Det har endnu engang været den mest fantastiske tid på vores tur, og vi savner allerede at stå op bare for at gå i den smukke natur. FANTASTISK! Hvordan kan jeg være så heldig? :)
RSS Feed