Vi boede på Diva Guesthouse i "the old city" i Chiang Mai, som havde billige men fine værelser med fan til kun 350thb pr nat. Vi brugte de første dage i Chiang Mai med at se en masse templer og markeder og mødtes med vores nye venner Mark og Molly, som også var taget til Chiang Mai. Vi lejede nogle scootere en dag og kørte en lang tur sammen med dem. Vi kørte et loop rundt om bjerget Doi Suethep og så en masse nye, interessante ting. På vejen rundt kom vi forbi en slags turistby, hvor de havde placeret alle mulige turisttiltrækkende attraktioner. Nogle ting var ok, som ATV-ture på bjerget, orkide-farm, botanisk have, sommerfuglefarm m.m. Andre ting var simpelthen afskyvækkende som Tiger Kingdom, Monkeyshow, Snakeshow, Elephantfarm m.v. Det er ikke andet end cirkusdyr i korte kæder for at underholde dumme turister. Jeg ved det ikke, jeg synes virkelig bare at det er synd for dyrene! Men da vi var på vej rundt om bjerget kom vi forbi en lille flok turister, der red på nogle elefanter, og det var faktisk et positivt syn! Der var kun en person pr elefant og de sad på nakken af elefanterne og ikke i de tunge, dårlige stole. mahoutterne havde ikke de der forfærdelige kroge i hænderne til at styre elefanterne, men kun almindelige bambuskæppe. Så der findes steder overalt hvor man kan vælge den bedre løsning, hvis man virkelig gerne vil prøve at ride på en elefant, man skal bare undersøge lidt på det.
Chiang Mai er en rigtig hyggelig by, og den virker mere ren end mange andre byer vi har været i, der ligger ikke affald og flyder overalt. Vi fandt selvfølgelig et rigtig godt sted at spise lige i nærheden af vores hostel, som servedere tysk mad! Vi er nået dertil hvor vi næsten ikke kan klare at spise flere nudler og ris, giv os noget brød og kartofler!!! :) på dette tyske sted kunne man få den bedste morgenmad ever! RIGTIGE pølser ( ikke de der klamme thaipølser), ordentligt tilberedt æg og mad, RIGTIGE brød (rolls) med hjemmelavet syltetøj (ikke det der syntetiske parfumesyltetøj man normalt får hernede). Det var ikke mindre end fantastisk, og vi spiste der HELE tiden, det var lidt pinligt til sidst :)
Vi lejede en scooter og kørte de 25 km ud til Sheleteret, hvor hundene ved Care for Dogs var, i de 3 dage vi havde til rådighed. Det var en super god oplevelse og vi ville ønske at vi kunne have været der i længere tid. Men de har lukket for frivillig hjælp 3 dage om ugen og under ferier og helligdage, og lige nu er der Songkran festival overalt i Thailand, så Shelteret holder lukket. Grunden er at hundene bliver lidt mere vilde, når folk går ud og ind og vasker og render rundt, så hundene har brug for nogle dage, hvor de bare slapper af.
Vi var rigtig glade for at være i Chiang Mai og det er helt klart et fedt sted at tage hen, hvis man skal på ferie i Thailand.




Leave a Reply.