Vi tog videre til Chiang Rai, som ligger et par timer længere nordpå, næsten helt oppe ved den nordlige landegrænse. Det blev en lang tur, for da vi kom til busstationen var der selvfølgelig udsolgt af billetter til de første par busser, så vi måtte vente i et par timer på den næste ledige afgang. Efter ca 3 1/2 times ok bustur ankom vi til Chiang Rai omkring kl. 17.00, hvor vi skulle hentes og køres til vores næste stop, Bamboo Nest, nogle bambushytter i bjergene i Chiang Rai. Mark og Molly var taget derop dagen i forvejen og ejerne af Bamboo Nest arrangerede kørsel til og fra Chiang Rai, da der er temmelig langt derhen. Efter en times meget ukomfortabel kørsel ankom vi sent til Bamboo Nest, og der var mørkt som i en kiste, da der ikke er elektricitet så langt ude. I bambushytterne var der dog lys, da de bruger solenergi til deres elektricitet, men vi gik rundt med lommelygter for at finde rundt. Mark og Molly havde ventet på os og da vi ankom langt om længe, fik vi aftensmad sammen. Mens vi spiste brød det vildeste uvejr ud over bjergene, og vi så en masse vildt flotte lyn skære over himlen, og vi faldt i søvn til lyden af vilde tordenbrag og blæst og regn der slog op af bambushytten. Det var vildt hyggeligt.
Da vi vågnede var der sol fra en klar, blå himmel og fuglene sang. Luften var frisk og lækker og da vi åbnede bambusskodderne i hytten, så vi den fantastiske udsigt for første gang. Vi lå på en skråning med udsigt til bjerge og marker, den smukkeste rå thailandske natur. Den nærmeste astfaltbelagte vej var ca 4 km væk, så vi var midt ude i ingenting. Det var rigtig fedt.
Mark og Molly havde booket en hikingtur for os, så vi fik vandrestøvlerne frem og gik afsted med Noi (manden der ejede stedet) som guide. Vi startede med at gå igennem den nærmeste lokale landsby, hvor nogle Hilltribe-folk bor i deres primitive bambushuse og hunde, grise, katte og høns render rundt mellem hinanden. Derfra gik turen af en mere eller mindre afmærket sti gennem junglen og bjergene. Det var meget varmt, men stadig til at holde ud, da vi ofte var i skygge af træerne eller fik lidt vind i hovedet.
Da vi stoppede for middag gik Noi og hans hjælper i gang med at tilberede maden. De huggede en masse træ til et bål og nogle bambusrør i forskellig størrelse til at tilberede ris og kød med. Det var rigtig interessant at se hvordan de på ingen tid fik lavet det lækreste bålmad. Ris i bambusrør med stegt kylling over bål, mums det smagte godt! Mens vi ventede på maden måtte vi hoppe lidt rundt, for vi var åbentbart landet i Igle-paradis og jeg blev lidt noia over at iglerne blev ved med at prøve at kravle op af mine støvler, men vi kom alle videre uden igle-bid på benene.
Vi kom gennem flere bjerglandsbyer på vejen og fik set den thailandske natur fra den flotte og rå side, det var helt fantastisk. Vi sluttede turen af med en sejltur tilbage af en flod og så den sidste stejle tur på 3 km op til bambushytterne. Dagen efter blev brugt til at ligge i hængekøjen på verandaen og læse bog og slappe af, meget dejligt.
Efter 3 overnatninger blev vi kørt tilbage til Chiang Rai, hvor vi alle 4 overnattede på Baan Rub Aroon Guesthouse. Vi gik rundt og så et par templer, markedet og fik lidt at spise. Chiang Rai er ikke helt så stor, men har meget atmosfære og er ikke særlig turistet i forhold til andre steder vi har været.
Peter og jeg havde booket en 50km cykeltur på dag 2 i Chiang Rai. Vi blev hentet kl. 8.30 af Armon og hans bror og blev kørt lidt uden for byen, hvor vi fik vores cykler og udstyr. Vi var så heldige at der kun var os med på turen, så vi fik faktisk en private Tour for gruppepris (hele dagen kostede kun 1250thb pr pers incl mad, drikkelse og alt).
Vi startede med at cykle rundt på markveje langs rismarker og floder og det var simpelthen så flot. Armon var en ivrig fortæller, så vi fik alt af vide om thai historie, forkellige mennsker, dyr, frugter, traditioner, munke - jeg tror vi nåede at dække alle emner den dag. Første stop var et krematorium vi kom forbi, og Armon fortalte hvordan folk gjorde, når folk døde og skulle begraves og hvad de troede på. De begraver ikke de døde ( det fylder for meget), så de bliver alle kremeret. Men asken begraver de heller ikke, den hælder de bare ud på jorden, helst op af et træ, så det fungerer som gødning til træet og personen på den måde "kommer tilbage til naturen". Det var dog mærkeligt at se den store bunke aske og ben der var smidt op af et træ ved krematoriet.
Efter første snack-pause cyklede vi videre hen til The White Temple, hvor vi fik frokost før Armon begyndte rundvisningen. De første 30 km af turen var overstået, og vores møller var stadig nogenlunde ok.
Det Hvide Tempel var vildt interesant. Det er meget anderledes end alle andre templer. En meget kendt thailandsk kunstner, Ajarn Chalermchai Kositpipat, ønskede at designe det smukkeste tempel i verden, og er i gang med projektet sammen med 60 andre ansatte. Det er kun 12 år siden projektet gik i gang og de regner ikke med at være helt færdige før om ca 60 år! Han skaffer selv pengene til projektet og får derved ikke tilskud fra regeringen, politikere eller rige folk, og derved er hen helt fri til selv at designe templet sådan som han vil have det, uden tvungen indflydelse fra andre. Han ønsker ikke at templet skal underordne sig anden buddistisk, indisk eller oldnordisk kunst, sådan som mange andre templer er bygget op omkring visse retningslinjer. Han ønsker at bryde med alle kunstperioders indflydelse og lave helt sit eget. Han er dog meget glad for og inspireret af Thailandsk kunst og ønsker at blive en verdensanerkendt moderne thai-kunstner. Inde i selve templet har han malet Buddha på den ene bagvæg og en Mara (demon) på den modsatte væg, som skal repræsentere kampen mellem de to - faktisk viser det Buddhas egen endelige konflikt med sin indre dæmon, før han opnåede oplysthed og frihed fra immoralske tanker. Dette er traditionelt vist via en elefant med en demon på hovedet, som kæmper med Buddha med enten sværd, lancer, pile, kanoner eller revolvere afhængig af tidsperioden det er lavet i. Våbene repræsenterer menneskenes dårlige tanker. Buddha lærer menneskene at de gennem meditation kan opnå sund fornuft og slutte onde tanker, og derved gøre menneskene til gode personer med en høj moralsk standard. Det sjove er at kunstneren Ajarn har valgt at vise denne kamp mellem det gode og det onde på en helt speciel måde, som man slet ikke lige forventer at finde i et tempel. På demonbagvæggen er der malet den moderne verden med krig og superhelte og i dæmonens øjne sidder henholdsvis tidligere Præsident George Bush og Bin Laden. De repræsenterer dem i verden der ødelægger verden med våben og grådighed, fordi nok aldrig er nok. En masse uskyldige menneskers liv er gået tabt i disse to menneskers navn. Øjne burde kigge på hinanden med venlighed og ikke med had, der kan føre til krig. Han malede i sin tid Bush og Bin Laden i demoens øjne, så de kunne se mod en fredelig og glad verden (demoen er overfor væggen med Buddha og Nirvana). Bagvæggen er fyldt med nutidens helte, både filmens superhelte og berømte personligheder. Superheltene skal vise, at der i virkeligheden ikke er nogle superhelte i verden, der er ingen der kan redde os fra os selv, andet end os selv. Supermand kommer for sent til at redde angrebet på WTC. Det er så underligt at se disse figurer på væggen i et tempel, men det er også det der gør det så interessant og spændende. Vi måtte desværre ikke tage billeder inde i templet, men jeg har prøvet at tage nogle billeder fra en bog, så I kan se væggen jeg snakker så meget om.
Nok om Det Hvide Tempel. Vi cyklede videre gennem den smukke natur og Armon valgte nogle flotte ruter af små veje, stier m.m. hvor der næsten ikke var noget trafik. På det sidste stykke på ca 10 km, der gik op mod vandfaldet, stod der folk i massevis langs vejkanten og kastede vand på dem, der kørte forbi, inklusive os, pga. at deres vandfestival Songkran lige var skudt igang.
De sidste 4 kilometer gik op af bakke og vi kunne næsten ikke sidde på sadlen og benene rystede under os. Men vi kom frem og gik det sidste stykke op til vandfaldet og så var der skrevet 48,67km på vores tur! Det var langt!
Det var en super god tur, der gav os et rigtig fedt og andet indblik på Thailand, og vi fik set den side af Thailand, vi følte, vi manglede. Desuden er alle Thaierne i supergodt humør og smiler ægte til os, fordi der er sådan en god stemning overalt pga Songkran helligdagene.
Nu er vi på vej til Fillippinerne!! Lige en pludselig indskydelse og et par hurtige beslutninger og så lander vi i Manilla i morgen og flyver videre til øen Palawan, hvor vi efter en lang bustur gerne skulle komme til snorkelparadis El Nido. Hvor meget internet der er tilgængeligt der ved vi ikke, men hvad jeg har fået læst mig frem til, ser det meget sløjt ud, så forvent ikke meget de næste 14 dage. Håber jeg når at få uploadet lidt billeder inden vi flyver videre i morgen, nettet her er lidt sløvt, så det kommer måske til at tage lidt tid.
Håber I alle har det godt derhjemme, jeg savner stadig familien, veninderne, kollegerne og ungerne på skolen - men nu er der faktisk ikke lang tid til det er juni, så nu er det ved at lysne :)
Kæmpe kram fra Janne
Da vi vågnede var der sol fra en klar, blå himmel og fuglene sang. Luften var frisk og lækker og da vi åbnede bambusskodderne i hytten, så vi den fantastiske udsigt for første gang. Vi lå på en skråning med udsigt til bjerge og marker, den smukkeste rå thailandske natur. Den nærmeste astfaltbelagte vej var ca 4 km væk, så vi var midt ude i ingenting. Det var rigtig fedt.
Mark og Molly havde booket en hikingtur for os, så vi fik vandrestøvlerne frem og gik afsted med Noi (manden der ejede stedet) som guide. Vi startede med at gå igennem den nærmeste lokale landsby, hvor nogle Hilltribe-folk bor i deres primitive bambushuse og hunde, grise, katte og høns render rundt mellem hinanden. Derfra gik turen af en mere eller mindre afmærket sti gennem junglen og bjergene. Det var meget varmt, men stadig til at holde ud, da vi ofte var i skygge af træerne eller fik lidt vind i hovedet.
Da vi stoppede for middag gik Noi og hans hjælper i gang med at tilberede maden. De huggede en masse træ til et bål og nogle bambusrør i forskellig størrelse til at tilberede ris og kød med. Det var rigtig interessant at se hvordan de på ingen tid fik lavet det lækreste bålmad. Ris i bambusrør med stegt kylling over bål, mums det smagte godt! Mens vi ventede på maden måtte vi hoppe lidt rundt, for vi var åbentbart landet i Igle-paradis og jeg blev lidt noia over at iglerne blev ved med at prøve at kravle op af mine støvler, men vi kom alle videre uden igle-bid på benene.
Vi kom gennem flere bjerglandsbyer på vejen og fik set den thailandske natur fra den flotte og rå side, det var helt fantastisk. Vi sluttede turen af med en sejltur tilbage af en flod og så den sidste stejle tur på 3 km op til bambushytterne. Dagen efter blev brugt til at ligge i hængekøjen på verandaen og læse bog og slappe af, meget dejligt.
Efter 3 overnatninger blev vi kørt tilbage til Chiang Rai, hvor vi alle 4 overnattede på Baan Rub Aroon Guesthouse. Vi gik rundt og så et par templer, markedet og fik lidt at spise. Chiang Rai er ikke helt så stor, men har meget atmosfære og er ikke særlig turistet i forhold til andre steder vi har været.
Peter og jeg havde booket en 50km cykeltur på dag 2 i Chiang Rai. Vi blev hentet kl. 8.30 af Armon og hans bror og blev kørt lidt uden for byen, hvor vi fik vores cykler og udstyr. Vi var så heldige at der kun var os med på turen, så vi fik faktisk en private Tour for gruppepris (hele dagen kostede kun 1250thb pr pers incl mad, drikkelse og alt).
Vi startede med at cykle rundt på markveje langs rismarker og floder og det var simpelthen så flot. Armon var en ivrig fortæller, så vi fik alt af vide om thai historie, forkellige mennsker, dyr, frugter, traditioner, munke - jeg tror vi nåede at dække alle emner den dag. Første stop var et krematorium vi kom forbi, og Armon fortalte hvordan folk gjorde, når folk døde og skulle begraves og hvad de troede på. De begraver ikke de døde ( det fylder for meget), så de bliver alle kremeret. Men asken begraver de heller ikke, den hælder de bare ud på jorden, helst op af et træ, så det fungerer som gødning til træet og personen på den måde "kommer tilbage til naturen". Det var dog mærkeligt at se den store bunke aske og ben der var smidt op af et træ ved krematoriet.
Efter første snack-pause cyklede vi videre hen til The White Temple, hvor vi fik frokost før Armon begyndte rundvisningen. De første 30 km af turen var overstået, og vores møller var stadig nogenlunde ok.
Det Hvide Tempel var vildt interesant. Det er meget anderledes end alle andre templer. En meget kendt thailandsk kunstner, Ajarn Chalermchai Kositpipat, ønskede at designe det smukkeste tempel i verden, og er i gang med projektet sammen med 60 andre ansatte. Det er kun 12 år siden projektet gik i gang og de regner ikke med at være helt færdige før om ca 60 år! Han skaffer selv pengene til projektet og får derved ikke tilskud fra regeringen, politikere eller rige folk, og derved er hen helt fri til selv at designe templet sådan som han vil have det, uden tvungen indflydelse fra andre. Han ønsker ikke at templet skal underordne sig anden buddistisk, indisk eller oldnordisk kunst, sådan som mange andre templer er bygget op omkring visse retningslinjer. Han ønsker at bryde med alle kunstperioders indflydelse og lave helt sit eget. Han er dog meget glad for og inspireret af Thailandsk kunst og ønsker at blive en verdensanerkendt moderne thai-kunstner. Inde i selve templet har han malet Buddha på den ene bagvæg og en Mara (demon) på den modsatte væg, som skal repræsentere kampen mellem de to - faktisk viser det Buddhas egen endelige konflikt med sin indre dæmon, før han opnåede oplysthed og frihed fra immoralske tanker. Dette er traditionelt vist via en elefant med en demon på hovedet, som kæmper med Buddha med enten sværd, lancer, pile, kanoner eller revolvere afhængig af tidsperioden det er lavet i. Våbene repræsenterer menneskenes dårlige tanker. Buddha lærer menneskene at de gennem meditation kan opnå sund fornuft og slutte onde tanker, og derved gøre menneskene til gode personer med en høj moralsk standard. Det sjove er at kunstneren Ajarn har valgt at vise denne kamp mellem det gode og det onde på en helt speciel måde, som man slet ikke lige forventer at finde i et tempel. På demonbagvæggen er der malet den moderne verden med krig og superhelte og i dæmonens øjne sidder henholdsvis tidligere Præsident George Bush og Bin Laden. De repræsenterer dem i verden der ødelægger verden med våben og grådighed, fordi nok aldrig er nok. En masse uskyldige menneskers liv er gået tabt i disse to menneskers navn. Øjne burde kigge på hinanden med venlighed og ikke med had, der kan føre til krig. Han malede i sin tid Bush og Bin Laden i demoens øjne, så de kunne se mod en fredelig og glad verden (demoen er overfor væggen med Buddha og Nirvana). Bagvæggen er fyldt med nutidens helte, både filmens superhelte og berømte personligheder. Superheltene skal vise, at der i virkeligheden ikke er nogle superhelte i verden, der er ingen der kan redde os fra os selv, andet end os selv. Supermand kommer for sent til at redde angrebet på WTC. Det er så underligt at se disse figurer på væggen i et tempel, men det er også det der gør det så interessant og spændende. Vi måtte desværre ikke tage billeder inde i templet, men jeg har prøvet at tage nogle billeder fra en bog, så I kan se væggen jeg snakker så meget om.
Nok om Det Hvide Tempel. Vi cyklede videre gennem den smukke natur og Armon valgte nogle flotte ruter af små veje, stier m.m. hvor der næsten ikke var noget trafik. På det sidste stykke på ca 10 km, der gik op mod vandfaldet, stod der folk i massevis langs vejkanten og kastede vand på dem, der kørte forbi, inklusive os, pga. at deres vandfestival Songkran lige var skudt igang.
De sidste 4 kilometer gik op af bakke og vi kunne næsten ikke sidde på sadlen og benene rystede under os. Men vi kom frem og gik det sidste stykke op til vandfaldet og så var der skrevet 48,67km på vores tur! Det var langt!
Det var en super god tur, der gav os et rigtig fedt og andet indblik på Thailand, og vi fik set den side af Thailand, vi følte, vi manglede. Desuden er alle Thaierne i supergodt humør og smiler ægte til os, fordi der er sådan en god stemning overalt pga Songkran helligdagene.
Nu er vi på vej til Fillippinerne!! Lige en pludselig indskydelse og et par hurtige beslutninger og så lander vi i Manilla i morgen og flyver videre til øen Palawan, hvor vi efter en lang bustur gerne skulle komme til snorkelparadis El Nido. Hvor meget internet der er tilgængeligt der ved vi ikke, men hvad jeg har fået læst mig frem til, ser det meget sløjt ud, så forvent ikke meget de næste 14 dage. Håber jeg når at få uploadet lidt billeder inden vi flyver videre i morgen, nettet her er lidt sløvt, så det kommer måske til at tage lidt tid.
Håber I alle har det godt derhjemme, jeg savner stadig familien, veninderne, kollegerne og ungerne på skolen - men nu er der faktisk ikke lang tid til det er juni, så nu er det ved at lysne :)
Kæmpe kram fra Janne
RSS Feed