El Nido, Palawan, Fillippinerne er der hvor vi er lige nu. Efter søgning på internettet blev dette sted valget, da det lød til at være det rene snorkleparadis. Efter Great Barrier Reef og vores første erfaringer med snorkeling, har vi været vilde efter at finde flere snorklespots. Enkelte steder på Perhentian Islands i Malaysia og Ko Rok i Thailand levede op til vores forventninger, der kan jeg også anbefale andre at prøve snorklelykken. Men ud over det havde vi ikke rigtig fundet så mange steder i Thailand, der ikke var ødelagt, hvilket chokerede os lidt. Men vi havde hørt at Fillippinerne skulle være stedet, hvis man elsker at snorkle og dykke.
Turen hertil var lang, men den blev længere end vi havde forventet... Efter en fin og problemfri kort flyvetur fra Chiang Rai til Bangkok overnattede vi på et lufthavnshotel med gratis transfer og tog flyet videre til Manila ca. kl. 12 dagen efter. Flyveturen gik fint, men var små 10 min. forsinket. Vi havde 2 1/2 time til næste fly gik, så det var rigeligt tid, troede vi. Men inden vi havde fået vores baggage var der kun 2 timer til næste fly gik, men vi skulle jo også bare direkte over til check in, så det skulle nok gå - indtil vi fandt ud af at vi skulle over til en terminal, der lå ca. 5 km væk!!! Den billige shuttle (burde være gratis!) var en lille lortevogn, der kun kunne have 12 mennesker med uden plads til baggage, og der stod en kø uden lige af mennesker foran os. En taxi kostede 30 gange mere end shuttelen og vi havde endnu ikke fået hævet nogle filippinske pesos endnu, og vi begyndte at blive mere og mere frustrerede, hvor svært kunne det da være?? Efter en god lang utålmodig venten kom vi endelig med shuttelen, og ankom til terminal 3 hvor vi kom op til den største kø af mennesker i check in til alle Cebu-fly! Vi ville aldrig nå det! 1 time til flyafgang! Efter at have stået i køen i et stykke tid, spurgte jeg en mand om hjælp og han viste os over til skranken med Final Call Checkin og vi fik omsider vores tasker tjekket ind. Vi skyndte os gennem sikkerhedskontrollen, og hen til vores Gate, for blot at finde ud af, at vores fly var forsinket! 10 min., 20 min., 30 min. stadig delayed! Da vi endelig efter 1 1/2 times venten kommer om bord på flyet, skal vi vente i kø på tilladelse til at lette i endnu 1/2 time. Jeg begynder at blive urolig for om vores guesthouse mon lukker om natten, som de gjorde i Chiang Mai, og spekulerer om vi mon skal overnatte på gaden i Puerto Princessa! Da vi langt om længe når til Puerto Princessa, melder flykaptajnen at han ikke kan lande lige nu, da landingsbanelysene ikke virker, men de arbejder på sagen. 10 min. senere er meldingen at det stadig ikke virker, så af sikkerhedsmæssige årsager, må vi vende tilbage til Manila!! Shit! Det ender med at vi får tildelt et nyt fly kl. 6.45 næste morgen, og får ca. 3 timers søvn i soveposen på gulvet i lufthavnen, før vi skal checke ind igen. Vi når endelig frem til Puerto Princessa og får en lang lur på Puerto Pension, hvor vi overnatter en enkelt nat. Vi finder ud af at El Nido er midt ude i ingenting og åbentbart ikke har banker og elektricitet hele døgnet, så vi hæver så meget vi kan på vores kort og hopper endnu engang på en forfærdelig minivan. 10 mennesker proppet ind i en Van med deres baggage og så bare 6 1/2 time i streg ud af en delvis asfalteret vej - til dato den værste tur overhovedet endnu! Jeg sad med benene trukket op under hagen og fik følelsesløs røv efter 30 min. og ondt i knæ og ryg efter 1 time, og skulle kæmpe med at få plads mellem Peter på den ene side og en træt koreansk mand på den anden side, der blev ved med at læne sig op af mig og faldt i søvn med hovedet på min skulder. Fuck hvor fik jeg klaustrofobi på den tur!! Det værste er pt at vi skal tilbage igen!!! Arrrg!
Men hvis man kunne have nydt turen herud, ville man have oplevet den smukkeste natur ever! Vild palmeregnskov op og ned af bjergsider, med små, primitive landsbyer på vejen, bønder i marken med deres vandbøfler, smukke rismarker og bare fantastisk udsigt. El Nido by er også ret primitiv, men vejene er dog astfalteret og der ligger nogle skønne resorts rundtomkring. Ellers er der de sædvanlige skure af burtikker og bambushytter, som alt sammen ligger ned til en af de smukkeste strande, jeg har set i mit liv. Hvid sandstrand, krystalklart, turkisblåt vand med limestoneklipper og små palmebeklædte øer smidt i havet ud for El Nido. Fantastisk udsigt!! Vi finder et hotel i byen, hvor vi har råd til at bo, og finder ud af at priserne minder mere om Thailandske ø-priser end vi havde regnet med, men det er stadig ok billigt, set med danske øjne.
Første dag her tager vi hen på en smuuuuk strand, hvor vi havde fået af vide at man kunne snorkle lidt. Palmetræerne står linet op langs kysten og gør stranden til det perfekte postkort. Vandet er lækkert og køligt, ikke det der varme suppepjat, vi havde vænnet os til i Thailand. Det er for varmt at ligge ved selve stranden, så vi ligger os ud i det lave vand i en halv times tid, bare perfekt. Der er ikke så meget at snorkle efter, da korallerne er få og i meget dårlig stand og derfor også meget få fisk, men vi får øvet os i at snorkle uden vest, og det går perfekt. Peter finder ud at han sagtens kan både flyde, svømme og træde vande uden vest, og vi snorkler rundt i næsten en time uden problemer. Jeg synes, han er ret sej, især når man tænker på, at han slet ikke ville med i vandet, første gang vi snorklede i Australien, og at han lærte at svømme i en pool i Australien for kun 4 måneder siden. Han har virkelig hurtigt sluppet sin vandskræk, og i morgen skal han dykke igen for 2. gang! Flot, siger jeg bare!
Anden dag tager vi på en ø-hopping tur. Den minder på papiret rigtig meget om Four Islands-turen fra Krabi i Thailand, som var intet mindre end forfærdelig, men her er overhovedet ikke så mange turister, så vi hopper på turen alligevel. Der er kun 5 med i alt på vores båd, og det tegner godt. Dog er der denne dag ca. 5 andre både ude samme steder som os, men det ender aldrig med at blive helt vildt crowded, som i Krabi.
Vildt smukt sceneri, vi sejler rundt mellem de smukke øer og lægger til ved secret coves, hidden beaches og snorkler alle stederne. Vi finder dog hurtigt ud af, at korallerne er døde og det er et dystert syn at se de få fisk, der stadig hænger ved området, prøve at leve i den lille cove, mens 7 andre fillippinske turister står og hopper oven på de ødelagte koraller. Vores fillippinske guider på båden er næsten de værste, de tramper også rundt på korallerne og sejler hen over det flere gange, kaster ubekymret ankeret ned i korallerne og ender også med at gå på grund på et rev. Det er lidt forstyrrende at opleve, når vi gentagne gange har fået af vide hvor skrøbelige koraller er, og hvor meget man skal passe på dem. Det er ikke så uforståeligt for os længere hvorfor revet er i så dårlig forfatning her, og vi finder ud af at ca 80procent af alt revet heromkring er dødt, også pga dynamit-fiskning tidligere. Så El Nido blev ikke det snorkleparadis vi havde håbet på, men nu prøver Peter et test-dive, for at se om han stadig er glad for at dykke. Jeg tager med og snorkler lidt og nyder bare de smukke, smukke strande her. Bare ærgerligt at man bliver så hurtigt solbrændt, selvom man bruger solcreme, så man ikke kan være ude i solen hele tiden.
Turen hertil var lang, men den blev længere end vi havde forventet... Efter en fin og problemfri kort flyvetur fra Chiang Rai til Bangkok overnattede vi på et lufthavnshotel med gratis transfer og tog flyet videre til Manila ca. kl. 12 dagen efter. Flyveturen gik fint, men var små 10 min. forsinket. Vi havde 2 1/2 time til næste fly gik, så det var rigeligt tid, troede vi. Men inden vi havde fået vores baggage var der kun 2 timer til næste fly gik, men vi skulle jo også bare direkte over til check in, så det skulle nok gå - indtil vi fandt ud af at vi skulle over til en terminal, der lå ca. 5 km væk!!! Den billige shuttle (burde være gratis!) var en lille lortevogn, der kun kunne have 12 mennesker med uden plads til baggage, og der stod en kø uden lige af mennesker foran os. En taxi kostede 30 gange mere end shuttelen og vi havde endnu ikke fået hævet nogle filippinske pesos endnu, og vi begyndte at blive mere og mere frustrerede, hvor svært kunne det da være?? Efter en god lang utålmodig venten kom vi endelig med shuttelen, og ankom til terminal 3 hvor vi kom op til den største kø af mennesker i check in til alle Cebu-fly! Vi ville aldrig nå det! 1 time til flyafgang! Efter at have stået i køen i et stykke tid, spurgte jeg en mand om hjælp og han viste os over til skranken med Final Call Checkin og vi fik omsider vores tasker tjekket ind. Vi skyndte os gennem sikkerhedskontrollen, og hen til vores Gate, for blot at finde ud af, at vores fly var forsinket! 10 min., 20 min., 30 min. stadig delayed! Da vi endelig efter 1 1/2 times venten kommer om bord på flyet, skal vi vente i kø på tilladelse til at lette i endnu 1/2 time. Jeg begynder at blive urolig for om vores guesthouse mon lukker om natten, som de gjorde i Chiang Mai, og spekulerer om vi mon skal overnatte på gaden i Puerto Princessa! Da vi langt om længe når til Puerto Princessa, melder flykaptajnen at han ikke kan lande lige nu, da landingsbanelysene ikke virker, men de arbejder på sagen. 10 min. senere er meldingen at det stadig ikke virker, så af sikkerhedsmæssige årsager, må vi vende tilbage til Manila!! Shit! Det ender med at vi får tildelt et nyt fly kl. 6.45 næste morgen, og får ca. 3 timers søvn i soveposen på gulvet i lufthavnen, før vi skal checke ind igen. Vi når endelig frem til Puerto Princessa og får en lang lur på Puerto Pension, hvor vi overnatter en enkelt nat. Vi finder ud af at El Nido er midt ude i ingenting og åbentbart ikke har banker og elektricitet hele døgnet, så vi hæver så meget vi kan på vores kort og hopper endnu engang på en forfærdelig minivan. 10 mennesker proppet ind i en Van med deres baggage og så bare 6 1/2 time i streg ud af en delvis asfalteret vej - til dato den værste tur overhovedet endnu! Jeg sad med benene trukket op under hagen og fik følelsesløs røv efter 30 min. og ondt i knæ og ryg efter 1 time, og skulle kæmpe med at få plads mellem Peter på den ene side og en træt koreansk mand på den anden side, der blev ved med at læne sig op af mig og faldt i søvn med hovedet på min skulder. Fuck hvor fik jeg klaustrofobi på den tur!! Det værste er pt at vi skal tilbage igen!!! Arrrg!
Men hvis man kunne have nydt turen herud, ville man have oplevet den smukkeste natur ever! Vild palmeregnskov op og ned af bjergsider, med små, primitive landsbyer på vejen, bønder i marken med deres vandbøfler, smukke rismarker og bare fantastisk udsigt. El Nido by er også ret primitiv, men vejene er dog astfalteret og der ligger nogle skønne resorts rundtomkring. Ellers er der de sædvanlige skure af burtikker og bambushytter, som alt sammen ligger ned til en af de smukkeste strande, jeg har set i mit liv. Hvid sandstrand, krystalklart, turkisblåt vand med limestoneklipper og små palmebeklædte øer smidt i havet ud for El Nido. Fantastisk udsigt!! Vi finder et hotel i byen, hvor vi har råd til at bo, og finder ud af at priserne minder mere om Thailandske ø-priser end vi havde regnet med, men det er stadig ok billigt, set med danske øjne.
Første dag her tager vi hen på en smuuuuk strand, hvor vi havde fået af vide at man kunne snorkle lidt. Palmetræerne står linet op langs kysten og gør stranden til det perfekte postkort. Vandet er lækkert og køligt, ikke det der varme suppepjat, vi havde vænnet os til i Thailand. Det er for varmt at ligge ved selve stranden, så vi ligger os ud i det lave vand i en halv times tid, bare perfekt. Der er ikke så meget at snorkle efter, da korallerne er få og i meget dårlig stand og derfor også meget få fisk, men vi får øvet os i at snorkle uden vest, og det går perfekt. Peter finder ud at han sagtens kan både flyde, svømme og træde vande uden vest, og vi snorkler rundt i næsten en time uden problemer. Jeg synes, han er ret sej, især når man tænker på, at han slet ikke ville med i vandet, første gang vi snorklede i Australien, og at han lærte at svømme i en pool i Australien for kun 4 måneder siden. Han har virkelig hurtigt sluppet sin vandskræk, og i morgen skal han dykke igen for 2. gang! Flot, siger jeg bare!
Anden dag tager vi på en ø-hopping tur. Den minder på papiret rigtig meget om Four Islands-turen fra Krabi i Thailand, som var intet mindre end forfærdelig, men her er overhovedet ikke så mange turister, så vi hopper på turen alligevel. Der er kun 5 med i alt på vores båd, og det tegner godt. Dog er der denne dag ca. 5 andre både ude samme steder som os, men det ender aldrig med at blive helt vildt crowded, som i Krabi.
Vildt smukt sceneri, vi sejler rundt mellem de smukke øer og lægger til ved secret coves, hidden beaches og snorkler alle stederne. Vi finder dog hurtigt ud af, at korallerne er døde og det er et dystert syn at se de få fisk, der stadig hænger ved området, prøve at leve i den lille cove, mens 7 andre fillippinske turister står og hopper oven på de ødelagte koraller. Vores fillippinske guider på båden er næsten de værste, de tramper også rundt på korallerne og sejler hen over det flere gange, kaster ubekymret ankeret ned i korallerne og ender også med at gå på grund på et rev. Det er lidt forstyrrende at opleve, når vi gentagne gange har fået af vide hvor skrøbelige koraller er, og hvor meget man skal passe på dem. Det er ikke så uforståeligt for os længere hvorfor revet er i så dårlig forfatning her, og vi finder ud af at ca 80procent af alt revet heromkring er dødt, også pga dynamit-fiskning tidligere. Så El Nido blev ikke det snorkleparadis vi havde håbet på, men nu prøver Peter et test-dive, for at se om han stadig er glad for at dykke. Jeg tager med og snorkler lidt og nyder bare de smukke, smukke strande her. Bare ærgerligt at man bliver så hurtigt solbrændt, selvom man bruger solcreme, så man ikke kan være ude i solen hele tiden.
RSS Feed