Vi bor på et rigtig fint guesthouse, hvor de bla. er berømte for deres cooking-classes, og derfor skulle vi selvfølgelig prøve en dag med Thai-madlavningskursus med Noi (det hedder den anden dame, der ejer guesthouset).
Vi startede kl. 9.30 med at bestemme hvilke 4 retter vi ville lave. Der var 8 ialt på kurset, men vi endte med at blive enige om følgende 4retter: Pomelo-salat, Massaman Curry, Chicken and Coconut Milk Soup og Stir fried Chicken with Cashewnut.
Derefter blev vi kørt hen til det lokale marked, hvor Noi viste os rundt til alle de forskellige boder, og undervejs købte hun en masse smagsprøver, så vi fik smagt en masse af det lokale "mærkelige" mad, som vi tidligere ikke rigtig har "turde" at spise. Noget af det smagte ok, andet havde en forfærdelig konsistens og alt sammen så mærkeligt ud, men det var rigtig fedt at prøve.
Vi fik af vide, at vi skulle passe på med at komme med forfærdede udbrud, når vi kom hen til kød-afdelingen, for Noi var vant til at turisterne blev chokerede over at se hvad der blev solgt - men sælgerne bliver fornærmede og flove, når de ser turisterne reagere så kraftigt på det de sælger, så vi skulle tænke over hvordan vi opførte os. Markedet var et virvar af forskellige boder, med alt fra nipsgenstande, tøj og krydderier, til frugt, grøntsager, kød og levende dyr. Hygiejnen var jo ikke af vores standard, så det ferske kød lå i bunker på stålborde og vand fra disse kødbolle dryppede ned på gulvet og sprøjte op af vores ben. Folk kørte rundt på deres osende scootere midt inde i markedet og alle rørte ved alle varer. Der lå flåede kæmpefrøer, små griseunger, marsvin, rotter, kaniner m.m. og de havde baljer fyldt med levende frøer, fisk, ål m.m. og mange store fisk lå gispende på bordene, stadig levende for at holdes så friske som muligt. På den måde var der meget, der lige skulle ses med andre øjne, men det var utrolig spændende og interessant, især fordi vi fik den store guidede tur, med forklaring på hvad de normalt spiser, hvorfor og med hvilket tilbehør.
Efter et par timer på markedet kørte vi tilbage og tilberedte de 4 retter. Noi startede med at lave retten, mens hun forklarede og vi kiggede, og så lavede vi retten bagefter. Mens vi spiste fortalte Noi om hendes opvækst hos den "traditionelle" thai-familie, og hendes mor og bedstemor kan ikke helt forstå hvorfor Noi har valgt at have et guesthouse for så mange hvide turister. De hvide vesterlændinge opfører sig mærkeligt, de rører hinanden på åben gade, de klæder sig alt for sexet og bart, og så sveder de så meget hele tiden, og har så meget hår på kroppen - de kalder os for sinkende aber, fordi vi sveder og har meget hårvækst! :) haha, det synes jeg var sjovt at høre. Noi er en "ordentlig" pige og går ikke ud af døren, hvis hun ikke er klædt "ordentligt" på, det er hun opdraget til, dvs lange bukser og bluse, der når ned til albuerne og intet nedringet. Men hun misunder turisternes afslappethed omkring tøj (selvom mange Thaier synes vi går forfærdelig klædt) og (især kvinderne) ikke gør så meget ud af os selv (!) Haha, det grinede vi meget af, fordi hun indirekte sagde, at vi lignede lort. Hun sagde også, at når vi overhørte nogle Thaier snakke om os (det er nemt at vide når nogle snakker om en), så var det ofte ikke noget dårligt, så var det ofte om hvor hvide vi er, hvor fine næser vi har, hvor smalle læber vi har og hvor fine øjenvipper vi har med makeup på. Thaierne vil gerne være hvide, man kan nærmest kun få creme og bodylotion her med whitener i, og dækker sig til i solen, og vi vil gerne være brune og tager tøjet af for at få sol, det er lidt pardoxalt.
Det var en super spændende dag som først endte kl. 18.30 fordi vi havde brugt så meget tid med at snakke og spise. Al vores mad lykkedes og smagte super godt -så er det bare spørgsmålet hvordan det smager, når vi prøver at lave det hjemme med importerede ingredienser!
Elephantworld
I dag var vi en tur i Elephant World. Det har været svært at finde et sted som vi gerne ville besøge, fordi vi ikke vil besøge nogen steder, hvor dyrene bliver udnyttet og mishandlet - og det er mildest talt nærmest umuligt at finde... Men Elephant World er anderledes. Se deres hjemmeside:
http://www.elephantsworld.org
For 50 år siden forbød den Thailandske regering logging. Dette resulterede i arbejdsløshed for Mahouts (elefantens fører) og deres elefanter, som var involverede i transport af tømmer. Mange Mahouts og deres elefanter drog mod byen for at tigge. At vandre rundt med en elefant så langt fra dens naturlige levesteder førte til dårlig ernæring, og de var tvunget til at sove under broer. At gå på den brandvarme asfalt er meget smertefuldt for elefanter, trafikken i byen er farlig og stressende.
Som en løsning blev Elephant’s World skabt. Stedet giver et tilflugtssted for syge, gamle, handikappede og mishandlede elefanter. Grundlagt i 2008 af dyrlæge Dr. Samart Prasitthiphon med målsætningen: "Vi arbejder for elefanten, elefanten arbejder ikke for os". Vi lover elefanterne: "Et sted at være for resten af livet, aldrig arbejde igen"
Det der gør Elephant World så anderledes er, at turisterne betaler for at komme og arbejde for elefanterne - man kommer ikke ud på hårde jungle-treks, hvor elefanterne tvinges til at vandre alt for mange timer, med et alt for tungt læs på ryggen, og lader dyrepasserne få dem til at gøre ting, der ikke er naturlige for dem, og derved skal banke dem med metalkroge, for at få dem til at lystre. Derimod laver turisterne mad til elefanterne, arbejder i marken ved at fælde mad til elefanterne, som er for gamle eller syge til selv at skaffe mad. Som bonus får man så lov til at håndfodre elefanterne, og vaske dem i floden, og bare have en mulighed for at være tæt på de store, fantastiske dyr.
Vores dag i Elephant World:
Vi blev hentet kl. 9.30 og kørt til Elephant World, ca. 30 km væk fra byen. Vi blev modtaget af nogle meget venlige værter, som var frivillige arbejdere. Efter vi havde fået lidt information om lejren fik vi lov til at fodre 5 af elefanterne med bananer og ananas, det varede ca. 1/2 time. Det var simpelthen fantastisk! Nogle af elefanterne var så gamle, at de ikke havde flere tænder tilbage, så de skulle have noget speciel mad. Vi brugte ca. 1 1/2 time på at skære en masse grøntsager i små stykker og blande dem i store kar med ris, som blev lavet til energifyldte "sticky-rice kugler", som elefanterne skulle have som supplement til deres daglige ernæring. Det var hårdt og varmt og både Peter og jeg fik kæmpe vabler på hænderne af at hakke og røre. Man følte virkelig at man ret faktisk var til hjælp, og ikke bare var en turist til pynt. Vi fik lov til at håndfodre elefanterne med riskuglerne, det var bare så fedt.
Der var en elefant, som hed Plara, som var blevet meget syg natten i forvejen, og den var vi henne og se til flere gange. De havde sat en kran op til at holde den oprejst, da den ikke kunne trække vejret, når den lå ned. Den fik drop og de blev ved med at prøve at give den mad og vand, men den kunne intet synke. Den var enormt oppustet, så i stedet for at tage os i marken for at fælde bananer, fik vi lov til at massere elefantens mave med eukalyptus-olie, for at sætte gang i dens mavefunktion.
De andre elefanter i lejren havde også alle sammen brug for medicinsk behandling, og også det fik vi lov at hjælpe med. Peter fik en stor dunk på ryggen og gik og sprøjtede noget desinficerede væske på alle deres sår, for derefter at smøre noget helende creme på. Alle de elefanter, der havde været brugt til at gå med turister på ryggen, havde alle nogle store, betændte knæ-bylder, som hver dag skulle renses, for ikke at blive værre. Elefanter må ikke bære mere end 100 kg på ryggen, og de træstole, som turisterne sidder i, vejer alene 50 kg, og de har minimum 2 turister i stolen! De er tilgengæld stærke over nakken og kan bære ca 500 kg der, men det er sjældent at turisterne sidder der! Men derfor ødelægges deres knæ, af for meget overbelasting. SÅ ALLE DER TAGER TIL THAILAND(eller andre steder) IKKE TAG PÅ DE ELEFANT-TREKS! Det er dyremishandling!!
Vi fik også lov til at vaske elefanterne i floden. Det var det vildeste, jeg troede at vi bare skulle stå på broen og vaske dem, men vi kom på skift op på ryggen af dem og så vadede de ud i floden og så kunne vi rigtig skrubbe dem med vand og sæbe, det virkede som om de rigtig nød det. De Maohutter der styrer elefanterne, har de begrygtede stave med jernkroge, til at styre elefanterne med, men det er forbudt for dem at slå med dem - de gamle elefanter er kommet fra steder, hvor de er vant til, hvad sådan en jernkrog kan gøre, så de adlyder, bare ved at blive ført lidt ved øret. Det var virkelig dejligt se se et sted, hvor elefanterne faktisk havde det godt, og på intet tidspunkt blev mishandlet, men levede der på deres egne præmisser, og fik hjælp, fordi de ikke selv kan klare sig.
Efter en lang, varm og helt fantastisk dag, sagde vi farvel til de 10 elefanter, deres Mahoutter og de andre frivillige hjælpere, samt de mange, mange hunde og katte, der også rendte rundt på den store grund. Vi fik sagt god bedring til den syge elefant, men fandt ud af via deres Facebookside, da vi kom hjem, at den desværre døde kort efter at vi var kørt. :( det var en rigtig sørgelig besked. Det var en af de elefanter, der havde haft et specielt hårdt liv med at arbejde hårdt i skoven med transport af træstammer, og var blevet blind, nok efter en infektion i øjet efter den havde fået et kæp i øjet, under dens arbejde. Den havde også voldsomme infektioner i munden, fordi dens tidligere ejer havde fjernet dens stødtænder og der efterfølgende var kommet infektion. Den havde kun været i lejren i et års tid og havde før det levet et langt og hårdt liv med mishandling. Hvad den var blevet syg af, havde de ikke fundet ud af, men havde mistanke om at den var blevet bidt af en sort kobraslange! Den led og havde det meget dårligt da vi var der, så det var nok den eneste udvej for den... Men meget sørgeligt.
Det var helt igennem en vildt fantastisk dag og vil være en af de største oplevelser, der bliver printet i min hukommelse fra hele denne tur.
Vi startede kl. 9.30 med at bestemme hvilke 4 retter vi ville lave. Der var 8 ialt på kurset, men vi endte med at blive enige om følgende 4retter: Pomelo-salat, Massaman Curry, Chicken and Coconut Milk Soup og Stir fried Chicken with Cashewnut.
Derefter blev vi kørt hen til det lokale marked, hvor Noi viste os rundt til alle de forskellige boder, og undervejs købte hun en masse smagsprøver, så vi fik smagt en masse af det lokale "mærkelige" mad, som vi tidligere ikke rigtig har "turde" at spise. Noget af det smagte ok, andet havde en forfærdelig konsistens og alt sammen så mærkeligt ud, men det var rigtig fedt at prøve.
Vi fik af vide, at vi skulle passe på med at komme med forfærdede udbrud, når vi kom hen til kød-afdelingen, for Noi var vant til at turisterne blev chokerede over at se hvad der blev solgt - men sælgerne bliver fornærmede og flove, når de ser turisterne reagere så kraftigt på det de sælger, så vi skulle tænke over hvordan vi opførte os. Markedet var et virvar af forskellige boder, med alt fra nipsgenstande, tøj og krydderier, til frugt, grøntsager, kød og levende dyr. Hygiejnen var jo ikke af vores standard, så det ferske kød lå i bunker på stålborde og vand fra disse kødbolle dryppede ned på gulvet og sprøjte op af vores ben. Folk kørte rundt på deres osende scootere midt inde i markedet og alle rørte ved alle varer. Der lå flåede kæmpefrøer, små griseunger, marsvin, rotter, kaniner m.m. og de havde baljer fyldt med levende frøer, fisk, ål m.m. og mange store fisk lå gispende på bordene, stadig levende for at holdes så friske som muligt. På den måde var der meget, der lige skulle ses med andre øjne, men det var utrolig spændende og interessant, især fordi vi fik den store guidede tur, med forklaring på hvad de normalt spiser, hvorfor og med hvilket tilbehør.
Efter et par timer på markedet kørte vi tilbage og tilberedte de 4 retter. Noi startede med at lave retten, mens hun forklarede og vi kiggede, og så lavede vi retten bagefter. Mens vi spiste fortalte Noi om hendes opvækst hos den "traditionelle" thai-familie, og hendes mor og bedstemor kan ikke helt forstå hvorfor Noi har valgt at have et guesthouse for så mange hvide turister. De hvide vesterlændinge opfører sig mærkeligt, de rører hinanden på åben gade, de klæder sig alt for sexet og bart, og så sveder de så meget hele tiden, og har så meget hår på kroppen - de kalder os for sinkende aber, fordi vi sveder og har meget hårvækst! :) haha, det synes jeg var sjovt at høre. Noi er en "ordentlig" pige og går ikke ud af døren, hvis hun ikke er klædt "ordentligt" på, det er hun opdraget til, dvs lange bukser og bluse, der når ned til albuerne og intet nedringet. Men hun misunder turisternes afslappethed omkring tøj (selvom mange Thaier synes vi går forfærdelig klædt) og (især kvinderne) ikke gør så meget ud af os selv (!) Haha, det grinede vi meget af, fordi hun indirekte sagde, at vi lignede lort. Hun sagde også, at når vi overhørte nogle Thaier snakke om os (det er nemt at vide når nogle snakker om en), så var det ofte ikke noget dårligt, så var det ofte om hvor hvide vi er, hvor fine næser vi har, hvor smalle læber vi har og hvor fine øjenvipper vi har med makeup på. Thaierne vil gerne være hvide, man kan nærmest kun få creme og bodylotion her med whitener i, og dækker sig til i solen, og vi vil gerne være brune og tager tøjet af for at få sol, det er lidt pardoxalt.
Det var en super spændende dag som først endte kl. 18.30 fordi vi havde brugt så meget tid med at snakke og spise. Al vores mad lykkedes og smagte super godt -så er det bare spørgsmålet hvordan det smager, når vi prøver at lave det hjemme med importerede ingredienser!
Elephantworld
I dag var vi en tur i Elephant World. Det har været svært at finde et sted som vi gerne ville besøge, fordi vi ikke vil besøge nogen steder, hvor dyrene bliver udnyttet og mishandlet - og det er mildest talt nærmest umuligt at finde... Men Elephant World er anderledes. Se deres hjemmeside:
http://www.elephantsworld.org
For 50 år siden forbød den Thailandske regering logging. Dette resulterede i arbejdsløshed for Mahouts (elefantens fører) og deres elefanter, som var involverede i transport af tømmer. Mange Mahouts og deres elefanter drog mod byen for at tigge. At vandre rundt med en elefant så langt fra dens naturlige levesteder førte til dårlig ernæring, og de var tvunget til at sove under broer. At gå på den brandvarme asfalt er meget smertefuldt for elefanter, trafikken i byen er farlig og stressende.
Som en løsning blev Elephant’s World skabt. Stedet giver et tilflugtssted for syge, gamle, handikappede og mishandlede elefanter. Grundlagt i 2008 af dyrlæge Dr. Samart Prasitthiphon med målsætningen: "Vi arbejder for elefanten, elefanten arbejder ikke for os". Vi lover elefanterne: "Et sted at være for resten af livet, aldrig arbejde igen"
Det der gør Elephant World så anderledes er, at turisterne betaler for at komme og arbejde for elefanterne - man kommer ikke ud på hårde jungle-treks, hvor elefanterne tvinges til at vandre alt for mange timer, med et alt for tungt læs på ryggen, og lader dyrepasserne få dem til at gøre ting, der ikke er naturlige for dem, og derved skal banke dem med metalkroge, for at få dem til at lystre. Derimod laver turisterne mad til elefanterne, arbejder i marken ved at fælde mad til elefanterne, som er for gamle eller syge til selv at skaffe mad. Som bonus får man så lov til at håndfodre elefanterne, og vaske dem i floden, og bare have en mulighed for at være tæt på de store, fantastiske dyr.
Vores dag i Elephant World:
Vi blev hentet kl. 9.30 og kørt til Elephant World, ca. 30 km væk fra byen. Vi blev modtaget af nogle meget venlige værter, som var frivillige arbejdere. Efter vi havde fået lidt information om lejren fik vi lov til at fodre 5 af elefanterne med bananer og ananas, det varede ca. 1/2 time. Det var simpelthen fantastisk! Nogle af elefanterne var så gamle, at de ikke havde flere tænder tilbage, så de skulle have noget speciel mad. Vi brugte ca. 1 1/2 time på at skære en masse grøntsager i små stykker og blande dem i store kar med ris, som blev lavet til energifyldte "sticky-rice kugler", som elefanterne skulle have som supplement til deres daglige ernæring. Det var hårdt og varmt og både Peter og jeg fik kæmpe vabler på hænderne af at hakke og røre. Man følte virkelig at man ret faktisk var til hjælp, og ikke bare var en turist til pynt. Vi fik lov til at håndfodre elefanterne med riskuglerne, det var bare så fedt.
Der var en elefant, som hed Plara, som var blevet meget syg natten i forvejen, og den var vi henne og se til flere gange. De havde sat en kran op til at holde den oprejst, da den ikke kunne trække vejret, når den lå ned. Den fik drop og de blev ved med at prøve at give den mad og vand, men den kunne intet synke. Den var enormt oppustet, så i stedet for at tage os i marken for at fælde bananer, fik vi lov til at massere elefantens mave med eukalyptus-olie, for at sætte gang i dens mavefunktion.
De andre elefanter i lejren havde også alle sammen brug for medicinsk behandling, og også det fik vi lov at hjælpe med. Peter fik en stor dunk på ryggen og gik og sprøjtede noget desinficerede væske på alle deres sår, for derefter at smøre noget helende creme på. Alle de elefanter, der havde været brugt til at gå med turister på ryggen, havde alle nogle store, betændte knæ-bylder, som hver dag skulle renses, for ikke at blive værre. Elefanter må ikke bære mere end 100 kg på ryggen, og de træstole, som turisterne sidder i, vejer alene 50 kg, og de har minimum 2 turister i stolen! De er tilgengæld stærke over nakken og kan bære ca 500 kg der, men det er sjældent at turisterne sidder der! Men derfor ødelægges deres knæ, af for meget overbelasting. SÅ ALLE DER TAGER TIL THAILAND(eller andre steder) IKKE TAG PÅ DE ELEFANT-TREKS! Det er dyremishandling!!
Vi fik også lov til at vaske elefanterne i floden. Det var det vildeste, jeg troede at vi bare skulle stå på broen og vaske dem, men vi kom på skift op på ryggen af dem og så vadede de ud i floden og så kunne vi rigtig skrubbe dem med vand og sæbe, det virkede som om de rigtig nød det. De Maohutter der styrer elefanterne, har de begrygtede stave med jernkroge, til at styre elefanterne med, men det er forbudt for dem at slå med dem - de gamle elefanter er kommet fra steder, hvor de er vant til, hvad sådan en jernkrog kan gøre, så de adlyder, bare ved at blive ført lidt ved øret. Det var virkelig dejligt se se et sted, hvor elefanterne faktisk havde det godt, og på intet tidspunkt blev mishandlet, men levede der på deres egne præmisser, og fik hjælp, fordi de ikke selv kan klare sig.
Efter en lang, varm og helt fantastisk dag, sagde vi farvel til de 10 elefanter, deres Mahoutter og de andre frivillige hjælpere, samt de mange, mange hunde og katte, der også rendte rundt på den store grund. Vi fik sagt god bedring til den syge elefant, men fandt ud af via deres Facebookside, da vi kom hjem, at den desværre døde kort efter at vi var kørt. :( det var en rigtig sørgelig besked. Det var en af de elefanter, der havde haft et specielt hårdt liv med at arbejde hårdt i skoven med transport af træstammer, og var blevet blind, nok efter en infektion i øjet efter den havde fået et kæp i øjet, under dens arbejde. Den havde også voldsomme infektioner i munden, fordi dens tidligere ejer havde fjernet dens stødtænder og der efterfølgende var kommet infektion. Den havde kun været i lejren i et års tid og havde før det levet et langt og hårdt liv med mishandling. Hvad den var blevet syg af, havde de ikke fundet ud af, men havde mistanke om at den var blevet bidt af en sort kobraslange! Den led og havde det meget dårligt da vi var der, så det var nok den eneste udvej for den... Men meget sørgeligt.
Det var helt igennem en vildt fantastisk dag og vil være en af de største oplevelser, der bliver printet i min hukommelse fra hele denne tur.
RSS Feed