Så er der blevet uploadet lidt pingvinbilleder...
Vi var ude for at se byen i går, men endte hurtigt ved Sentosa Island, som er en lille ø lavet om til et kæmpe forlystelsesområde! I dette kæmpe område var også indlejret Universal Studios Singapore, så det endte vi med at bruge hele dagen på. Der var nogle fantastiske genopfriskelser fra Universal Studios LA, selvom det er 7 år siden jeg var der, kunne jeg godt genkende mange af tingene - men mange ting var også anderledes og nye ting var kommet til. Universal Studios skuffer aldrig, fantastisk og fuldt gennemført temapark. For første gang i alle i themeparks jeg har været i, smagte maden der rigtig godt! Jeg er sikker på at jeg ender med at blive vild med asiatisk mad, selvom jeg godt ved at jeg har sagt andet hjemmefra :)
Det skal lige siges at lige før vi tog afsted fra Christchurch oplevede vi noget vildt! Vi lå i vores nye, rigtige seng i vores motel, efter vi havde afleveret vores gode, lille bil og skulle til at sove, da vi pludselig kiggede meget forbløffet på hinanden - i ca. 4-5 sekunder havde sengen rystet under os og vi havde for første gang oplevet et lille efterskælv. Det var selvfølgelig ingenting sammenlignet med et jordskælv, og der havde vist været flere tusinde efterskælv siden jordskælvet sidste år, men når man oplever det for første gang, var det meget vildt og meget mærkeligt.
Vi er på et ret fint hostel "A Beary Good Hostel", men vi havde booket for sent og må nu til at skifte hostel, da der ikke er plads her mere. Det næste hostel vi har fundet har ikke internet, så nu skynder jeg mig lige at opdatere lidt.
Singapore er indtil videre super fed, meget smuk og charmerende og jeg glæder mig til at se mere af byen.



Leave a Reply.