Dato: 26/12 2011
I dag var vi på vores sidste snorkletur her i Cairns. Vi har faktisk ikke lavet meget andet her end at være ude at snorkle, men når man har Great Barrier Reef lige ved siden af sig, så må man udnytte det. Efter vores første snorklingtur ved Lizard Island, som naturligvis var en ubeskrivelig oplevelse, bookede vi straks flere ture, da vi kom tilbage. Det kunne jo næsten kun skuffe efter oplevelsen ved Lizard Island, men sejlturen til Green Island stod helt mål med den første tur, det var bare noget andet. Det var SÅ hyggeligt, spændende og nyt og anderledes og guiderne gjorde det til en fantastisk dag. Vi havde sørget for at booke 3 vidt forskellige snorkleture, så vi ville opleve noget nyt hver gang. I dag skulle vi så afsted med Downunder Cruise and Dive, som var en større båd, der sejlede meget hurtigt og kunne nå hurtigt ud til det yderste af revet. Først skulle vi besøge Saxon Reef og være der i 3 timer og så skulle vi videre til Hastings Reef og være der i 2 timer, så de lovede meget snorklingtid, og det var vi glade for. Men efter 2 rigtig gode oplevelser, var det svært at tro, at denne tur ville kunne leve op til de andre - men revet er jo som det er, det kan vel ikke skuffe, tænkte vi.
Vi begynder dog at få bange anelser da vi ankommer til skibet og ser hvor stort det er - mennesker vælter ind på det og vi ender nok med at være ca. 100 ombord! Det var noget af en forandring fra første tur , hvor vi kun var 8 og anden tur, hvor vi var ca. 20. Båden ligner lidt en færge indefra, har aircondition, rigtige toiletter, bar m.m. og allerede der er hyggen gået lidt af - jeg savner den stille sejlbåd uden siddepladser og et meget specielt toilet. Inden vi kommer hen til det første rev får vi en halv times breafing fra en mand, der står og råber i en mikrofon, om hvordan man snorkler og hvilke regler vi skal følge - vi skal ud i venstre side af båden, for dykkerne skal op og ned fra højre side af båden, og når der bliver fløjtet (!) skal vi kigge op og se og følge håndsignalerne o.s.v. Jeg begynder at forestille mig kaos, når alle vil i vandet på samme tid! Peter og jeg holder os lidt i baggrunden, da vi når til revet og vi kommer endelig i vandet, plaskende rundt sammen med en masse andre. Vi trækker os lidt væk fra alle de andre, men bliver hurtigt skuffede over revet - jeg har ingen forstand på at se om det er blevet ødelagt, men der var en masse koraller der var knækket og det virkede som et meget farveløst og stenet sted, og fisk var der ikke særlig mange af, hvilket der ikke var noget at sige til. Hele tiden lød den der forbandede fløjte og det var umuligt at se hvem den sindssyge person med den store orange hat prøvede at kommunikere med, så vi endte med til sidst at inorere det. Men oplevelsen var ikke speciel god, så det endte med at vi gik op på båden igen, fik noget mad ( den var til gengæld god) og lå og solbadede lidt på soldækket.
Da vi kom hen til 2. Destination startede de med at fodre fiskene - der stod ca. 80 mennesker foran os og blokerede udsynet, så vi intet kunne se - vi kunne kun høre, at der skete noget fantastisk engang imellem, når hele flokken råbte : "ÅÅHHH!" Da vi kom i vandet så vi en KÆMPE Barracuda, så det har nok været den, der har lavet kunster og fået flokken til at komme med begejstrede udråb.
Revet her var noget bedre end det første. Vi snorklede igen så langt væk som muligt fra de andre, men blev hele tiden forstyrret af fløjten og helikoptere der heletiden fløj over vores hoveder - turen indbød selvfølgelig til at man for dyre domme kunne få en helikoptertur over revet, så de havde placeret en helikopterplatform lige ved revet og sejlede folk frem og tilbage i en lille motorbåd - der var lyde, plasken og mennesker overalt og det var ret stressende og slet ikke hyggeligt. Stakkels fisk, der skulle opleve det show hver eneste dag! Efter en japansk turist med hendes to unger var banket ind i mig for 3. Gang og heletiden fulgte samme vej som vi svømmede og skræmte fiskene væk, fordi de plaskede rundt med deres svømmefødder og jagtede de stakkels fisk, var jeg ved at få nok. Det var godt nok noget af en kommerciel tur, der bare handlede om at tjene penge, få flest muligt i vandet hurtigst muligt og få dem hurtigst muligt op igen. Vi havde fået et "sikkerhedsnummer" som vi skulle huske, så de gik heletiden rundt og spurgte om: "er nummer 22 og 23 her?" "83, 77 og 65 skal dykke i gruppe 7 nu!" o.s.v. Når vi skulle afsted skulle de naturligvis være sikre på at alle var ombord, og de måtte rundt og tælle ca. 5 gange og havde også en klik-tæller med, for at få styr på alle på båden. Det var så upersonligt og ucharmerende efter hvad vi havde prøvet, og der var måske kun 3-4 af personalet, der var erfarne og de resterende 8 unge mennesker vidste tydeligvis ikke en skid og blev kommanderet rundt af de andre 4 guider og der var ikke mange smil at se. Det var bare så anderledes en oplevelse og får os til - om muligt - at sætte endnu mere pris på de 2 første perfekte ture vi havde.
Så hvis du nogensinde skal prøve et snorkleselskab her, så er det værd at tage med et selskab, hvor der er så få i gruppen som muligt, selvom det måske koster en hundredekrone mere!
I dag var vi på vores sidste snorkletur her i Cairns. Vi har faktisk ikke lavet meget andet her end at være ude at snorkle, men når man har Great Barrier Reef lige ved siden af sig, så må man udnytte det. Efter vores første snorklingtur ved Lizard Island, som naturligvis var en ubeskrivelig oplevelse, bookede vi straks flere ture, da vi kom tilbage. Det kunne jo næsten kun skuffe efter oplevelsen ved Lizard Island, men sejlturen til Green Island stod helt mål med den første tur, det var bare noget andet. Det var SÅ hyggeligt, spændende og nyt og anderledes og guiderne gjorde det til en fantastisk dag. Vi havde sørget for at booke 3 vidt forskellige snorkleture, så vi ville opleve noget nyt hver gang. I dag skulle vi så afsted med Downunder Cruise and Dive, som var en større båd, der sejlede meget hurtigt og kunne nå hurtigt ud til det yderste af revet. Først skulle vi besøge Saxon Reef og være der i 3 timer og så skulle vi videre til Hastings Reef og være der i 2 timer, så de lovede meget snorklingtid, og det var vi glade for. Men efter 2 rigtig gode oplevelser, var det svært at tro, at denne tur ville kunne leve op til de andre - men revet er jo som det er, det kan vel ikke skuffe, tænkte vi.
Vi begynder dog at få bange anelser da vi ankommer til skibet og ser hvor stort det er - mennesker vælter ind på det og vi ender nok med at være ca. 100 ombord! Det var noget af en forandring fra første tur , hvor vi kun var 8 og anden tur, hvor vi var ca. 20. Båden ligner lidt en færge indefra, har aircondition, rigtige toiletter, bar m.m. og allerede der er hyggen gået lidt af - jeg savner den stille sejlbåd uden siddepladser og et meget specielt toilet. Inden vi kommer hen til det første rev får vi en halv times breafing fra en mand, der står og råber i en mikrofon, om hvordan man snorkler og hvilke regler vi skal følge - vi skal ud i venstre side af båden, for dykkerne skal op og ned fra højre side af båden, og når der bliver fløjtet (!) skal vi kigge op og se og følge håndsignalerne o.s.v. Jeg begynder at forestille mig kaos, når alle vil i vandet på samme tid! Peter og jeg holder os lidt i baggrunden, da vi når til revet og vi kommer endelig i vandet, plaskende rundt sammen med en masse andre. Vi trækker os lidt væk fra alle de andre, men bliver hurtigt skuffede over revet - jeg har ingen forstand på at se om det er blevet ødelagt, men der var en masse koraller der var knækket og det virkede som et meget farveløst og stenet sted, og fisk var der ikke særlig mange af, hvilket der ikke var noget at sige til. Hele tiden lød den der forbandede fløjte og det var umuligt at se hvem den sindssyge person med den store orange hat prøvede at kommunikere med, så vi endte med til sidst at inorere det. Men oplevelsen var ikke speciel god, så det endte med at vi gik op på båden igen, fik noget mad ( den var til gengæld god) og lå og solbadede lidt på soldækket.
Da vi kom hen til 2. Destination startede de med at fodre fiskene - der stod ca. 80 mennesker foran os og blokerede udsynet, så vi intet kunne se - vi kunne kun høre, at der skete noget fantastisk engang imellem, når hele flokken råbte : "ÅÅHHH!" Da vi kom i vandet så vi en KÆMPE Barracuda, så det har nok været den, der har lavet kunster og fået flokken til at komme med begejstrede udråb.
Revet her var noget bedre end det første. Vi snorklede igen så langt væk som muligt fra de andre, men blev hele tiden forstyrret af fløjten og helikoptere der heletiden fløj over vores hoveder - turen indbød selvfølgelig til at man for dyre domme kunne få en helikoptertur over revet, så de havde placeret en helikopterplatform lige ved revet og sejlede folk frem og tilbage i en lille motorbåd - der var lyde, plasken og mennesker overalt og det var ret stressende og slet ikke hyggeligt. Stakkels fisk, der skulle opleve det show hver eneste dag! Efter en japansk turist med hendes to unger var banket ind i mig for 3. Gang og heletiden fulgte samme vej som vi svømmede og skræmte fiskene væk, fordi de plaskede rundt med deres svømmefødder og jagtede de stakkels fisk, var jeg ved at få nok. Det var godt nok noget af en kommerciel tur, der bare handlede om at tjene penge, få flest muligt i vandet hurtigst muligt og få dem hurtigst muligt op igen. Vi havde fået et "sikkerhedsnummer" som vi skulle huske, så de gik heletiden rundt og spurgte om: "er nummer 22 og 23 her?" "83, 77 og 65 skal dykke i gruppe 7 nu!" o.s.v. Når vi skulle afsted skulle de naturligvis være sikre på at alle var ombord, og de måtte rundt og tælle ca. 5 gange og havde også en klik-tæller med, for at få styr på alle på båden. Det var så upersonligt og ucharmerende efter hvad vi havde prøvet, og der var måske kun 3-4 af personalet, der var erfarne og de resterende 8 unge mennesker vidste tydeligvis ikke en skid og blev kommanderet rundt af de andre 4 guider og der var ikke mange smil at se. Det var bare så anderledes en oplevelse og får os til - om muligt - at sætte endnu mere pris på de 2 første perfekte ture vi havde.
Så hvis du nogensinde skal prøve et snorkleselskab her, så er det værd at tage med et selskab, hvor der er så få i gruppen som muligt, selvom det måske koster en hundredekrone mere!
RSS Feed