Så sidder vi på en DOC-campground i Mount Cook National Park og nyder udsigten over de snedækkede sydlige alper. Der findes en masse DOC (Department Of Conservation) sites over hele NZ, og det er primitive overnatningssteder, hvor der ofte kun er et toilet, men så koster det næsten ingenting og er ofte steder, der er midt i naturen og super smukke.

Da vi kørte fra Kaikoura, kørte vi tilbage nordpå til Picton og brugte lidt tid oppe i den del af landet, der er spækket med fjorde, hvor landet vælter ud mod havet i lange spidser og skaber en masse smukke fjorde. Vi havde tænkt på at gå en 3-dages tur på toppen af en ridge langs en fjord, en tur der hedder "Queen Charlotte Track", men det viste sig at være lidt omkosteligt med vandtaxier og overnatning, så vi kørte turen i bil i stedet og gik nogle småture i stedet, og det viste sig at være det rigtige valg. Vejret var med os fra Kaikoura, og vi har kun haft en enkelt dag med regn her på sydøen. 

Derefter valgte vi at køre ned af vestkysten, vi trængte til at se nogle bjerge, så turen førte os ned til en bjergkæde, der løber langs vestkysten, hvor vi stoppede for at se et par gletchere. På vejen samlede vi en ung fyr op, en 21 årig gut fra Frankrig, der havde sovet på stranden og manglede et lift "hjem" til Hokitika, hvor han havde skaffet et arbejde. Når han havde fri blaffede han sig vej rundt i området, sov udenfor og levede af boller og tun. Man må sige at han kører den hårde stil, det kunne jeg ikke lade være at synes var lidt sejt. Vi kom forbi et område, der hedder "Pancake Rocks", hvor en masse klippeformationer ved havet sjovt nok ligner en masse pandekager der er stablet oven på hinanden. Den franske gut viste os lidt rundt der, da han havde været der et par gange. Vi kørte ham helt til Hokitika og overnattede der selv. Dagen efter kørte vi så hen og så den første gletcher på vejen, Franz Joseph Gleicher. Vi gik en tur hen til bunden af den, hvor der var afspærringer overalt, for at vi ikke nærmede os den farlige del, hvor store isblokke kunne falde ned, stenskred kunne forekomme, eller en flodbølge kunne blive udløst af en isdæmning, der pludselig knækkede løs. Vi kunne så i stedet få lov at betale ca. 500kr hver for at blive guided op på selve gletcheren og gå ovenpå den, med pigsko og andet vigtigt sikkerhedsudstyr, og det havde vi også overvejet, men vi må spare lidt efter vores vilde overforbrug i Australien, så vi valgte noget andet. Vi smuttede under afspærringen og fulgte den sti, som de guidede ture bruger, og kom meget tættere på gletcheren og fik et meget bedre overblik over den - det var faktisk heller ikke ulovligt at gøre, der stod at det var på egen risiko, og at det ikke var risikoen værd - men vi gik bare af en sti og kom slet ikke i nærheden af de farer der blev beskrevet. Der er bare noget med det der i en, der gør det svært at gå under en gul afspærringssnor og forbi et rødt skilt.

Det samme skete dagen efter, da vi tog videre til Fox Glacier - vi kom frem til afspærringsområdet, og kunne nærmest ikke se gletcheren, så vi tog turen op af "den forbudte bakke" som spærrede for den gode udsigt, og blev belønnet med en smuk udsigt over den spaltede, isblå masse. 

Vi overnattede på en dejlig campingplads, og gik en aftentur rundt om Lake Matheson, hvor vi fik nogle smukke udsigter over de snedækkede bjergtoppe, som reflekterede sig i søens spejlblanke overflade - ren postkort idyl! Turen rundt om søen var så smuk, at vi tog den i morgenlyset også, fantastisk!





Leave a Reply.