Vi havde fundet en organisation, der hedder: Care For Dogs, som er et shelter for syge og hjemløse hunde. Der er utrolig mange hjemløse og misbrugte hunde her i Thailand, og flere steder ender hundene på meetmarked, hvor de bliver solgt til bl.a. Vietnam, hvor de spiser mere hundekød. Der er dog også steder i Nordthailand hvor det er mere almindeligt at spise hundekød.
Efter at have brugt et par timer på at kigge deres hjemmeside igennem (www.carefordogs.org) skrev jeg til dem og arrangerede et besøg hos dem. Deres shelter ligger ca.30 km syd for Chiang Mai, så det er ikke så let og billigt at komme frem og tilbage. Deres organisation er kun bygget op gennem frivillig hjælp og donationer, så de er meget taknemmelige for al den hjælp og støtte man kan give. At komme forbi en enkelt dag og klappe de mere end 100 hunde og hvalpe, fjerne lidt hundebæ og vaske et par hunde og gå en tur med nogle, hjælper dem meget i hverdagen. De faste frivillige har så travlt hele tiden, at det er svært for dem at nå også at få socialiseret med hundene, og det er her at vi kortere frivillige kan gøre en stor forskel. Ved at komme og klappe og nusse hundene, bliver de vant til flere forskellige mennesker, og de lærer at stole på mennesker igen, efter at have levet et liv i mishandling, og har derved lettere ved at blive adopteret. Det er nogle barske baggrundshistorier mange af hundene kommer med. Da vi var der på et velkomstbesøg, ankom et nyt offer. En Siberien Husky - et statussymbol, hvis du er Thai. Hvorfor ved jeg ikke, det giver ingen mening at have en hund som en Siberien Husky her i brandvarme Thailand, hvor de i forvejen ikke rigtig har den samme husdyrs-mentalitet som vi har derhjemme. Denne Husky var ejet af en tandlæge - en derved højtuddannet og derfor nogenlunde intelligent mand, men som tydeligvis var fuldstændig ligeglad med hunden. Nogle Thaier havde påpeget for tandlægen, at den havde brug for dyrlæge og foreslået ham at tage den til Care for Dogs, og han havde svaret at de kunne gøre med den hvad de ville, han var ligeglad. Men det var de heldigvis ikke, og de sørgede for at bringe den frem. Og der lå den så i et bur, havde halvt kradset sig ihjel og kun pels på halvdelen af kroppen.
Se billeder af den HER.
Den fik straks medicin og et grundigt tjek af dyrlægen, og fremtidsudsigterne for den er at den om 5-6 uger igen kan begynde at få hår på kroppen.
I morgen starter vi på 3 dages frivilligt arbejde hos Care For Dogs, så den står på hårdt og beskidt arbejde de næste dage, men det er også utrolig givende - hunde er jo fantastiske på den måde, de vil bare gerne elskes, og giver selv så meget kærlighed og hengivenhed ud, også selvom de ikke får noget igen. Så nu skal vi dele lidt kærlighed og hengivenhed ud til nogle, der rigtig trænger til det.
Efter at have brugt et par timer på at kigge deres hjemmeside igennem (www.carefordogs.org) skrev jeg til dem og arrangerede et besøg hos dem. Deres shelter ligger ca.30 km syd for Chiang Mai, så det er ikke så let og billigt at komme frem og tilbage. Deres organisation er kun bygget op gennem frivillig hjælp og donationer, så de er meget taknemmelige for al den hjælp og støtte man kan give. At komme forbi en enkelt dag og klappe de mere end 100 hunde og hvalpe, fjerne lidt hundebæ og vaske et par hunde og gå en tur med nogle, hjælper dem meget i hverdagen. De faste frivillige har så travlt hele tiden, at det er svært for dem at nå også at få socialiseret med hundene, og det er her at vi kortere frivillige kan gøre en stor forskel. Ved at komme og klappe og nusse hundene, bliver de vant til flere forskellige mennesker, og de lærer at stole på mennesker igen, efter at have levet et liv i mishandling, og har derved lettere ved at blive adopteret. Det er nogle barske baggrundshistorier mange af hundene kommer med. Da vi var der på et velkomstbesøg, ankom et nyt offer. En Siberien Husky - et statussymbol, hvis du er Thai. Hvorfor ved jeg ikke, det giver ingen mening at have en hund som en Siberien Husky her i brandvarme Thailand, hvor de i forvejen ikke rigtig har den samme husdyrs-mentalitet som vi har derhjemme. Denne Husky var ejet af en tandlæge - en derved højtuddannet og derfor nogenlunde intelligent mand, men som tydeligvis var fuldstændig ligeglad med hunden. Nogle Thaier havde påpeget for tandlægen, at den havde brug for dyrlæge og foreslået ham at tage den til Care for Dogs, og han havde svaret at de kunne gøre med den hvad de ville, han var ligeglad. Men det var de heldigvis ikke, og de sørgede for at bringe den frem. Og der lå den så i et bur, havde halvt kradset sig ihjel og kun pels på halvdelen af kroppen.
Se billeder af den HER.
Den fik straks medicin og et grundigt tjek af dyrlægen, og fremtidsudsigterne for den er at den om 5-6 uger igen kan begynde at få hår på kroppen.
I morgen starter vi på 3 dages frivilligt arbejde hos Care For Dogs, så den står på hårdt og beskidt arbejde de næste dage, men det er også utrolig givende - hunde er jo fantastiske på den måde, de vil bare gerne elskes, og giver selv så meget kærlighed og hengivenhed ud, også selvom de ikke får noget igen. Så nu skal vi dele lidt kærlighed og hengivenhed ud til nogle, der rigtig trænger til det.
RSS Feed