Turen fra El Nido til Puerto Princessa gik heldigvis overraskende godt. RORO-bussen var 10 gange bedre end minibussen og kostede mere end 200 esos mindre pr. person, så det skulle vi bare have vidst fra starten. Det var stadig en lang tur på 6 timer, men bussædet var stort og fint og kunne lænes tilbage og der var aircon i bussen. Da vi ankom til hotellet Puerto Princessa tog vi ud for at få noget at spise. Vi tog hen til en restaurant, som hotellet anbefalede, og vi fik det dårligste mad vi længe har smagt! Desværre er Filippinerne virkelig ikke stedet, hvis man skal have god mad, det er dyrt og dårligt. Da vi prøvede middagsmad dagen efter, før vi skulle flyve, var maden så ringe at vi begge skulle skynde os direkte på toilettet, jeg har ikke været et sted før i hele verden, hvor maden har været så ringe både i kvalitet og smag. Nå, men vi tog hen til lufthavnen kl. 16.00 og skulle flyve til Manila kl. 17.45 - men surprise surprise var vores Cebu Pacific Air fly forsinket - en time! Heldigvis havde vi 4 timer i Manila før vores næste fly gik, så vi havde stadig tid. Men efter at have stået i kø til check in i 45 min skulle vi nærmest skynde os, for at nå at få noget af spise, før vi skulle videre til flyet. Men men men, vi skulle jo videre med Cebu igen, og de var som sædvanlig forsinket, så vi måtte vente yderligere 1 1/2 time. Vi kom endelig afsted kl. 23.50 og ankom efter ca 2 timer til Hong Kong. Faktisk var vi heldige, for lufthavnen havde været lukket for dårligt vejr i et stykke tid, og var lige åbnet igen, da vi skulle lande, så vi skulle ned gennem det vildeste uvejr, da vi skulle lande! Flyet hoppede og bumbede op og ned i 20 min, men vi landede sikkert uden problemer, men måtte derefter vente i kø i 1/2 time for at få en "parkeringsplads", da der var alt for mange fly på jorden, da en masse fly ikke havde haft mulighed for at lette. Da vi endelig kom ind i terminalen blev vi mødt af den længste kø til immigration jeg nogensinde har set. Den sneglede sig gennem hele lufthavnen og gennem en slange-kø, jeg ved ikke hvor mange tusinde mennesker der har været der… Vi overvejede bare at sove i terminalen, men var usikre på om vores baggage ville blive lost, hvis vi ikke kom igennem og fik den hentet, så vi stillede os trætte og udmattede i køen kl. 02.30. Da klokken var 05.00 var vi kommet igennem den mest udmattende tur nogensinde og havde fået vores baggage. Vi fandt et lækkert sted med nogle stole på række og trak soveposen over hovedet og sov til kl. 10.00, perfekt! :) Så gik vi hen til udgangen og ventede på Peters far Leif, som skulle komme med flyet fra Irland. Det var så godt at se ham komme gående, det var næsten som om vi var hjemme, bare fordi vi fik Far/Svigerfar ud at besøge os, det var en dejlig følelse.
Efter en masse krammere gik turen til hotellet og så tog vi straks ud og så lidt af byen. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvordan det føltes at være omgivet af biler, metroer, shoppingcentre, rigtige og forskellige restauranter for ikke mindst at nævne det vigtigste: rigtige toiletter, rene og velduftende, med desinficerende spray til sædet og toiletpapir, sæbe og vand. AAAAHH! Efter over 2 måneder med tvivlsom toiletgang, er det simpelthen en luksus jeg ikke har lyst til at undvære igen!
Hong Kong er spækket med bygninger, ikke alle i den flotteste stand, og i flere af bygningerne bor folk så tæt at de bor i bure! (se link: http://www.dailymail.co.uk/news/article-2084971/Hong-Kongs-cage-homes-Tens-thousands-living-6ft-2ft-rabbit-hutches.html). Jeg har været i både New York, Mexico City og London i myldretiden, men intet - INTET kan sammenligne sig med den menneskemængde jeg har oplevet her. Det er fuldstændig VILDT så mange mennesker, der lever og går op og ned af hinanden her.
Ellers er jeg glad for Hong Kong. Metrosystemet fungerer upåklageligt (VIGTIGT punkt for en storby) og det er nemt at finde rundt. Parken i nærheden af hotellet er fin og der er mange flotte bygninger (blandt de mange knap så smukke), men det mest imponerende er byen om aftenen, da der er så mange lys og lysskilte overalt, at hele byen er oplyst i blinkende farver. Det bedste er dog at fedte rundt i byen sammen med Svigerfar Leif, og spise kager og is, det har jeg savnet! :) Vi hygger os meget alle 3 og Peter får lidt velfortjent bank hele tiden :) Så hyggeligt! Vi får dog også lidt mere hjemve af at være sammen med Leif, for nu savner vi familien endnu mere, men nu skal vi jo mødes med Ida om et par dage, så kan det være at det går lidt i sig selv igen :).
Efter en masse krammere gik turen til hotellet og så tog vi straks ud og så lidt af byen. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvordan det føltes at være omgivet af biler, metroer, shoppingcentre, rigtige og forskellige restauranter for ikke mindst at nævne det vigtigste: rigtige toiletter, rene og velduftende, med desinficerende spray til sædet og toiletpapir, sæbe og vand. AAAAHH! Efter over 2 måneder med tvivlsom toiletgang, er det simpelthen en luksus jeg ikke har lyst til at undvære igen!
Hong Kong er spækket med bygninger, ikke alle i den flotteste stand, og i flere af bygningerne bor folk så tæt at de bor i bure! (se link: http://www.dailymail.co.uk/news/article-2084971/Hong-Kongs-cage-homes-Tens-thousands-living-6ft-2ft-rabbit-hutches.html). Jeg har været i både New York, Mexico City og London i myldretiden, men intet - INTET kan sammenligne sig med den menneskemængde jeg har oplevet her. Det er fuldstændig VILDT så mange mennesker, der lever og går op og ned af hinanden her.
Ellers er jeg glad for Hong Kong. Metrosystemet fungerer upåklageligt (VIGTIGT punkt for en storby) og det er nemt at finde rundt. Parken i nærheden af hotellet er fin og der er mange flotte bygninger (blandt de mange knap så smukke), men det mest imponerende er byen om aftenen, da der er så mange lys og lysskilte overalt, at hele byen er oplyst i blinkende farver. Det bedste er dog at fedte rundt i byen sammen med Svigerfar Leif, og spise kager og is, det har jeg savnet! :) Vi hygger os meget alle 3 og Peter får lidt velfortjent bank hele tiden :) Så hyggeligt! Vi får dog også lidt mere hjemve af at være sammen med Leif, for nu savner vi familien endnu mere, men nu skal vi jo mødes med Ida om et par dage, så kan det være at det går lidt i sig selv igen :).
RSS Feed