Sidste aften sammen med hele gruppen i Kathmandu, tog Tashi os med hen på en en super lækker lokal restaurant, hvor vi fik supergod mad, kolde øl og afkølet hvidvin, det var som at være kommet i himlen :) Vi hyggede os super meget og tog hen til en lokal bar bagefter for at slutte aftenen af.
Dagen efter sagde vi farvel til hinanden, men vi var 7 der valgte at bruge dagen sammen på Shangrila Hotel, da man der kunne købe sig til en dag ved deres pool. Det var som at komme ind i en anden verden, da vi gik ind på hotelområdet; Græsplæner, blomster overalt, store områder med naturskønne ting. Poolen var forholdsvis tom, så vi fik noget for pengene. Det var en super måde at slappe af på i stressede Kathmandu, hvor der på de fleste hoteller (i vores prisklasse) kun er fan, men som bliver slukket nogle timer om dagen, hvor elektriciteten bliver slukket!
Vi var 6 fra gruppen, der valgte at tage hen til et sted 3-4 timers kørsel fra Kathmandu, hen til et sted, der hedder Last Resort. Mandag morgen stod vi klar ved bussen kl. 05.45 og ankom ca. kl. 10.30 efter en ret forfærdelig bumletur gennem bjergene i en gammel smaderkasse af en bus. Vi gik over en hængebro af stål, for at komme over på den anden side af den 160m dybe kløft med en brusende flod under og over til resortet, og der fandt vi ud af, at det var fra denne bro, at vi skulle hoppe Bungeejump! Last Resort er et sted, hvor man både kan slappe af i deres pool og fine græsområder, i restauranen eller gå ture i det flotte bjerglandskab eller få massage og lign. i deres spa - men de tilbyder også bungeejump, canyonswing, riverrafting og canyoning. Jeg havde booket et bungeejump sammen med resten af gruppen, for at se om det ville blive sjovere 2. gang jeg prøvede dette (jeg har prøvet engang før i Schweiz).
Vi startede med at blive vejet og delt ind i grupper (der var nok ca. 30 der var kommet for at bungeejumpe) og jeg var i den første gruppe sammen med en pige, Lucy, fra Everestturen. Da jeg stod på den let svejende bro og kiggede ud over den smukke kløft og ned i de brusende vandmasser under mig, troede jeg at jeg ville blive nervøs, men det var faktisk ikke så slemt. Jeg vidste, hvad der ventede mig og hvordan det foregik, så ventetiden blev ikke så slem. Da det blev min tur blev jeg spændt godt fast til bungeeelastikken og ført ud på den lille platform, hvor jeg hurtigt blev skubbet ud til kanten. Jeg nåede lige at vinke kort til de andre, som stod på en udsigtsplatform på kanten af kløftsiden, før manden bag mig talte ned: three, two, one, JUMP! Og så var det om at komme afsted, så jeg nåede slet ikke at forberede mig eller tænke (det var nok også ideen) og jeg hoppede ud i ingenting og kan stadig huske følelsen af at falde, før bungeeelastikken rev mine lemmer tilbage op i vejret. Det var en ret kort tur, elastikken fik hurtigt fat, så følelsen af frit fald var ikke så voldsom denne gang. Her var der ca. 2-3 sekunders frit fald, og det hop jeg lavede i Schweiz var der næsten 7 sekunders frit fald. Jeg blev stadig nervøs, da jeg stod på platformen og skulle hoppe, og der er bare noget der virker forkert i kroppen, når man beder den om at springe ud i ingenting, så den følelse er stadig den samme. Måske man bare skal prøve det mange gange for at blive lidt mere fortrolig med den følelse. Men hvis man ikke blev bare lidt nervøs ville det nok heller ikke være så spændende :)
Efter alle fra vores Everest-gruppe havde hoppet fik vi middagsmad på resortet, som bestod af buffet med spaghetti og en masse grøntsager, og det var ret lækkert. Vi hyggede sammen med Andreas (Norge), Lisa (Tasmanien), Daniel (Colorado, USA), Lucy (NYC, USA) resten af eftermiddagen og aftenen. Det var dejligt afslappende at være væk fra støjende og stressende Kathmandu og vi sov i nogle lækre, store telte hvor der var gulv og rigtige senge. Om formiddagen tog de 4andre ud for at lave canyoning, og Peter og jeg bestilte en times massage hver i resortets spa. Vi spiste middagsmad med de andre og tog et spil Matador om eftermiddagen, super hygge. Vi sagde farvel til Lucy og Daniel, som tog bussen tilbage til Kathmandu om aftenen. Lisa, Andreas og Peter og jeg havde bestilt en overnatning i afslapning mere og skulle først med bussen den følgende eftermiddag. Lisa ville prøve canyonswing, et hop fra broen hvor man bliver bundet om livet i stedet for fødderne og hopper med benene først - til gengæld har man så ca. 7 sekunders frit fald, før snoren strammer og kaster en ud i en vild svingtur langs vandet i bunden af kløften. Det var vildt billigt, over 4 gange så billigt som vi har set det andre steder, så det måtte jeg også prøve! Jeg blev da lidt nervøs igen, da jeg stod ved kanten af afsatsen med halvdelen af foden ud over afsatsens kant, men da jeg hoppede var det bare meget federe end bungeejumpet. Man nåede virkelig at opleve det frie fald på en god måde, og det var dejligt behageligt at svæve frem og tilbage over kløften. Super oplevelse! Resten af dagen gik med afslapning i poolen, spisning, spil og læse sammen med de andre. Ca. kl. 17.00 gik det vilde ridt tilbage til Kathmandu i den vildeste bumlebus ever. Bremserne skreg hver gang chaufføren bremsede, hvilket han gjorde heletiden på vej ned af det lumske bjerg, hvor halvdelen af vejen var uastfalteret. Vejen var så smal at man skulle tro at den var ensrettet og på trods af dette for bussen ned af den bugtede bjergside med over 50km/t og dyttede som en gal hver gang vi kom til et skarpt sving (hvilket også var hele tiden). Det var et under uden lige at vi ikke kørte frontalt ind i flere af de modkørende busser og lastbiler eller blev presset ud over kanten af klippesiden. Jeg takkede de højere magter og prøvede at sluge min køresyge, da vi ankom sikkert til Kathmandu efter næsten 4timers hasardkørsel. Det var sidste tur med pisbusser i Asien for denne gang, og det prisede både Peter og jeg mig lykkelig for. På busturen, hvor jeg sad og holdt krampeagtigt fast i sæderne for ikke at blive kastet rundt som en sæk kartofler, sad jeg og tænkte på alle de ting, som jeg ikke vil tage for givet og være superglad for, det første stykke tid efter at vi er kommet hjem:
Ude godt, men hjemme er nu aller bedst! :)
Dagen efter sagde vi farvel til hinanden, men vi var 7 der valgte at bruge dagen sammen på Shangrila Hotel, da man der kunne købe sig til en dag ved deres pool. Det var som at komme ind i en anden verden, da vi gik ind på hotelområdet; Græsplæner, blomster overalt, store områder med naturskønne ting. Poolen var forholdsvis tom, så vi fik noget for pengene. Det var en super måde at slappe af på i stressede Kathmandu, hvor der på de fleste hoteller (i vores prisklasse) kun er fan, men som bliver slukket nogle timer om dagen, hvor elektriciteten bliver slukket!
Vi var 6 fra gruppen, der valgte at tage hen til et sted 3-4 timers kørsel fra Kathmandu, hen til et sted, der hedder Last Resort. Mandag morgen stod vi klar ved bussen kl. 05.45 og ankom ca. kl. 10.30 efter en ret forfærdelig bumletur gennem bjergene i en gammel smaderkasse af en bus. Vi gik over en hængebro af stål, for at komme over på den anden side af den 160m dybe kløft med en brusende flod under og over til resortet, og der fandt vi ud af, at det var fra denne bro, at vi skulle hoppe Bungeejump! Last Resort er et sted, hvor man både kan slappe af i deres pool og fine græsområder, i restauranen eller gå ture i det flotte bjerglandskab eller få massage og lign. i deres spa - men de tilbyder også bungeejump, canyonswing, riverrafting og canyoning. Jeg havde booket et bungeejump sammen med resten af gruppen, for at se om det ville blive sjovere 2. gang jeg prøvede dette (jeg har prøvet engang før i Schweiz).
Vi startede med at blive vejet og delt ind i grupper (der var nok ca. 30 der var kommet for at bungeejumpe) og jeg var i den første gruppe sammen med en pige, Lucy, fra Everestturen. Da jeg stod på den let svejende bro og kiggede ud over den smukke kløft og ned i de brusende vandmasser under mig, troede jeg at jeg ville blive nervøs, men det var faktisk ikke så slemt. Jeg vidste, hvad der ventede mig og hvordan det foregik, så ventetiden blev ikke så slem. Da det blev min tur blev jeg spændt godt fast til bungeeelastikken og ført ud på den lille platform, hvor jeg hurtigt blev skubbet ud til kanten. Jeg nåede lige at vinke kort til de andre, som stod på en udsigtsplatform på kanten af kløftsiden, før manden bag mig talte ned: three, two, one, JUMP! Og så var det om at komme afsted, så jeg nåede slet ikke at forberede mig eller tænke (det var nok også ideen) og jeg hoppede ud i ingenting og kan stadig huske følelsen af at falde, før bungeeelastikken rev mine lemmer tilbage op i vejret. Det var en ret kort tur, elastikken fik hurtigt fat, så følelsen af frit fald var ikke så voldsom denne gang. Her var der ca. 2-3 sekunders frit fald, og det hop jeg lavede i Schweiz var der næsten 7 sekunders frit fald. Jeg blev stadig nervøs, da jeg stod på platformen og skulle hoppe, og der er bare noget der virker forkert i kroppen, når man beder den om at springe ud i ingenting, så den følelse er stadig den samme. Måske man bare skal prøve det mange gange for at blive lidt mere fortrolig med den følelse. Men hvis man ikke blev bare lidt nervøs ville det nok heller ikke være så spændende :)
Efter alle fra vores Everest-gruppe havde hoppet fik vi middagsmad på resortet, som bestod af buffet med spaghetti og en masse grøntsager, og det var ret lækkert. Vi hyggede sammen med Andreas (Norge), Lisa (Tasmanien), Daniel (Colorado, USA), Lucy (NYC, USA) resten af eftermiddagen og aftenen. Det var dejligt afslappende at være væk fra støjende og stressende Kathmandu og vi sov i nogle lækre, store telte hvor der var gulv og rigtige senge. Om formiddagen tog de 4andre ud for at lave canyoning, og Peter og jeg bestilte en times massage hver i resortets spa. Vi spiste middagsmad med de andre og tog et spil Matador om eftermiddagen, super hygge. Vi sagde farvel til Lucy og Daniel, som tog bussen tilbage til Kathmandu om aftenen. Lisa, Andreas og Peter og jeg havde bestilt en overnatning i afslapning mere og skulle først med bussen den følgende eftermiddag. Lisa ville prøve canyonswing, et hop fra broen hvor man bliver bundet om livet i stedet for fødderne og hopper med benene først - til gengæld har man så ca. 7 sekunders frit fald, før snoren strammer og kaster en ud i en vild svingtur langs vandet i bunden af kløften. Det var vildt billigt, over 4 gange så billigt som vi har set det andre steder, så det måtte jeg også prøve! Jeg blev da lidt nervøs igen, da jeg stod ved kanten af afsatsen med halvdelen af foden ud over afsatsens kant, men da jeg hoppede var det bare meget federe end bungeejumpet. Man nåede virkelig at opleve det frie fald på en god måde, og det var dejligt behageligt at svæve frem og tilbage over kløften. Super oplevelse! Resten af dagen gik med afslapning i poolen, spisning, spil og læse sammen med de andre. Ca. kl. 17.00 gik det vilde ridt tilbage til Kathmandu i den vildeste bumlebus ever. Bremserne skreg hver gang chaufføren bremsede, hvilket han gjorde heletiden på vej ned af det lumske bjerg, hvor halvdelen af vejen var uastfalteret. Vejen var så smal at man skulle tro at den var ensrettet og på trods af dette for bussen ned af den bugtede bjergside med over 50km/t og dyttede som en gal hver gang vi kom til et skarpt sving (hvilket også var hele tiden). Det var et under uden lige at vi ikke kørte frontalt ind i flere af de modkørende busser og lastbiler eller blev presset ud over kanten af klippesiden. Jeg takkede de højere magter og prøvede at sluge min køresyge, da vi ankom sikkert til Kathmandu efter næsten 4timers hasardkørsel. Det var sidste tur med pisbusser i Asien for denne gang, og det prisede både Peter og jeg mig lykkelig for. På busturen, hvor jeg sad og holdt krampeagtigt fast i sæderne for ikke at blive kastet rundt som en sæk kartofler, sad jeg og tænkte på alle de ting, som jeg ikke vil tage for givet og være superglad for, det første stykke tid efter at vi er kommet hjem:
- Eget badeværelse: varmt vand i bruseren, et toilet du kan sidde på i ro og fred, uden at behøve at sidde på hug og irritere dig over at du ikke opdagede at der selvfølgelig ikke var mere toiletpapir, samtidig med at du prøver at vifte insekter og fluer væk fra dig og holder vejret for den forfærdelige stank af kloak - at kunne børste tænder i vandhanevandet - og drikke en slurk af det når du vil!
- At du ikke konstant bliver stoppet på gaden for at høre om du vil købe et eller andet ragelse, "You want smoke?", "guitar plays good music!", "Ma'm Ma'm you want scarf/fruit/picture"osv.
- At spise noget mad, som ikke får dig til at løbe i pendulfart mellem toilet og seng hele natten.
- At kunne bevæge sig på et fortov i relativ sikkerhed og nogenlunde regne med at folk kender og overholder trafikreglerne!
- At der er elektricitet døgnet rundt overalt.
- At man ikke desperat behøver en blæser for at kunne falde i søvn for varmen.
- At der ikke sidder børn på gadehjørnerne, der tager fat i en når man går forbi for at få lidt penge, for blot at se på vej tilbage samme sted senere at de sidder og trækker vejret i en pose... dvs sidder og sniffer lim...
Ude godt, men hjemme er nu aller bedst! :)
RSS Feed