Vi overnattede på en tankstation for at spare lidt penge efter et par dage med budgetoverskridelser og kørte videre for at opleve Australia Zoo - en kæmpe zoologisk have som Steeve Irwin ejede. Hans far grundlagde den og Steve byggede den op. Selvom det regnede helt vildt, ville vi ikke gå glip af oplevelsen. Vi trak i regntøjet og fandt først frem til et stadion midt i Zoo, hvor de viste forskellige dyr frem, fugle og krokodiller. Det var super godt lavet og masser af action, rigtig Steve Irwin maner. Haven var bygget rigtig flot op med kæmpe indhegninger til dyrene, og det virkede som om, at de havde det godt der. Det er den bedste og flotteste Zoo jeg har været i endnu.
Det bedste og mest oplevelsesrige var dog nok deres dyrehospital. Lidt uden for zoo kunne man komme ind og se dyrehospitalet, hvor de behandlede alle dyr, fundet i naturen. Der var 3 koalaer på operationsbordet da vi kom - en af dem var blevet skudt, nok af et haglgevær, den havde 7 kugler i kroppen! Andre var blevet ramt af biler og fik bundet arme og ben ind i gibs. Der var flest koalaer på hospitalet, men de behandlede alle australske dyr. Når dyrene er raske nok, lukker de dem tilbage ud i naturen igen. De får alle deres midler gennem Australia Zoo og folks velgørenhed. Det var virkelig en oplevelse!




Leave a Reply.